Det blev til en halv time i EFL Cup'en lige før jul, men ellers har Christian Nørgaard grundet en skade ikke været på banen siden 4. oktober.
Lørdag fik danskeren, der var en kæmpe profil i seneste sæson, comeback for Brentford, da Stoke blev slået med 2-1.
Den 26-årige midtbanemand blev sendt på banen af cheftræner Thomas Frank til de sidste 13 minutter.
- Det føles fantastisk at være tilbage og endnu bedre med en sejr.
- Gutterne har været flyvende, siden jeg blev skadet, men det var dejligt at være tilbage og kæmpe med dem, siger Nørgaard til Brentfords hjemmeside.
Danskeren fortæller desuden, at han har masser energi og ikke er mentalt træt.
Thomas Frank er glad for at have sin landsmand tilbage på holdet og står nu med noget af et luksusproblem, da tyske Vitaly Janelt har gjort sig flot bemærket på den defensive midtbane i Nørgaards fravær.
- Det er et massivt boost til holdet, fansene og til os alle, siger Frank om Nørgaards comeback til West London Sport.
Vitaly Janelt og bomber Ivan Toney stod for Brentfords to mål.
London-klubben ligger med sejren toer i The Championship, hvilket giver en direkte plads op i Premier League.
Onsdag venter en topkamp mod førende Norwich og Nørgaards tidligere holdkammerat i Brøndby Teemu Pukki.
Dansk stjerne scorer i magisk comeback
Første gang i 22 kampe: - Må kontrollere følelserne
Grufuld dom: Tiger færdig efter ulykke