Endnu et hold er klar til Premier League

Sheffield United skaffede sig adgang til Premier League, da Leeds ikke magtede at slå Aston Villa

Foto: Craig Brough/ Ritzau Scanpix
Foto: Craig Brough/ Ritzau Scanpix

Den engelske fodboldklub Sheffield United er for første gang siden sæsonen 2006/2007 klar til at tørne ud i Premier League.

Det blev en kendsgerning søndag, uden holdet selv var i aktion. Det var derimod ligaens nummer tre, Leeds, der på hjemmebane spillede 1-1 mod Aston Villa.

Leeds skulle vinde for at holde liv i den papirstynde mulighed for at overhale Sheffield United på andenpladsen. Med det uafgjorte resultat i Leeds er Sheffield United sikker på at slutte blandt de to øverste i Championships, der begge rykker direkte op.

Lørdag aften sikrede Norwich sig den første billet til Englands bedste række. Inden sidste spillerunde har Norwich 91 point, mens Sheffield United følger efter med 88 point. På tredjepladsen har Leeds 83 point.

Holdene, der slutter fra nummer tre til seks, skal efter den egentlige sæson kæmpe om den sidste plads i Premier League.

I søndagens kamp kom Leeds på sejrskurs, da Mateusz Klich scorede til 1-0 efter 73 minutter. Og det så endnu bedre ud, da Aston Villa kort efter blev reduceret til ti spillere ved udvisningen til Anwar El-Ghazi.

Men med 13 minutter tilbage lykkedes det alligevel for Albert Adomah at udligne til 1-1.

Se også: Schmeichel og Leicester forlænger Arsenals krise

Se også: Forbund håber på Froholdt-effekt i Danmark

Se også: Pinefuldt! Nu kræver legende Morten Olsen som træner

Anders Holch Povlsen har sponsoreret Kevin Magnussen, siden danskeren kørte tysk Formel 3 i 2010. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Uden Anders ingen Kevin

9 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere