De rykkede ganske vist ned fra Premier League i foråret og åbnede denne sæson i Englands næstbedste række, The Championship, med et nederlag til Bolton.
Men dermed ikke sagt, at der ikke er noget at grine af i West Bromwich Albion.
Lørdagens hjemmekamp på The Hawthorns afslørede 'Boiler Man', som han per omgående er blevet døbt af klubbens fascinerede og forundrede fans.
'Boiler Man', der er en vandvarmer med ben og kasket, optrådte på slap line som optakt til kampen - som en anden maskot - og som et led i aftalen med virksomheden og sponsoren Ideal Boilers.
De to parter skrev i foråret en toårig kontrakt, der sikrer Ideal Boilers en fremtrædende plads som klubbens vigtigste sponsor med plads på både spillertrøjer og træningstøj.
Som billedet med al tydelighed viser, er der tale om en maskot uden hoved - men dog med en kasket på toppen. Og som ventet har klubbens fans - og andre iagttagere - ikke kunne dy sig.
Stjernen risikerer fængsel: Homo-mobning og overfald på åben gade
Afsløring: Superligaprofil tæt på kæmpe salg
Lang vej til Europa - skrækmodstandere til FCK og FCN
Kan blive historiens dyreste: Så meget scorer Esbjerg på Premier League-salg