FCM-ejer vil hente Bjelland til England

FC Midtjyllands samarbejdsklub Brentford er ude efter Andreas Bjelland. Det skriver hollandsk medie

Andreas Bjelland kan ifølge hollandsk medie være på vej til engelske Brentford (Foto: Lars Poulsen)
Andreas Bjelland kan ifølge hollandsk medie være på vej til engelske Brentford (Foto: Lars Poulsen)

Andreas Bjelland står foran en spændende sommer.

Den danske landsholdsforsvarer skal muligvis sælges fra sin klub Twente, og nu begynder de første konkrete rygter at opstå. Det hollandske medie De Telegraaf skriver således, at Andreas Bjelland nu er et emne i den engelske klub Brentford.

Brentford er som bekendt ejet af Matthew Benham, der også ejer FC Midtjylland, men det er altså planen, at Bjelland skal tørne ud for Championship-klubben i næste sæson, hvis alle parter kan blive enige.

Andreas Bjelland kan snart være fortid i hollandske Twente (Foto: Jens Dreisling) Holland Landsholdsforsvarer tæt på salg: Nu skal Bjelland vælge

Brentfords nuværende manager er hollænderen Marinus Dijkhuize, der i sidste sæson stod i spidsen for Ecxelsior i den hollandske Æresdivision.

Han kender altså Andreas Bjellands kvaliteter indgående, og dermed kan der være tale om et oplagt match. Desuden er danske Rasmus Ankersen en del af den sportslige ledelse i den engelske klub.

Andreas Bjelland har kontraktudløb i Twente til næste sommer, og der er derfor lagt op til, at forsvarsspilleren skal videre til en ny klub denne sommer, så Twente kan tjene nogle penge på danskeren.

Glen Riddersholm og de andre toptrænere har et job at gøre med at få skrabet seriøse point sammen til dansk fodbold. (Foto: Jens Dresling) Superligaen Elendighed: Dansk fodbold synker på UEFA-rangliste

Andreas Bjelland kom til Twente i sommeren 2012 fra FC Nordsjælland.

6 kommentarer
Vis kommentarer