Forest-legende frygtede det her: Et kæmpe sats at hente Bendtner

Hvis Nicklas Bendtner vil vise sit gudbenådede talent, så er scenen helt rigtig i Nottingham Forest, skriver Garry Birtles

De kunne lige så godt have spillet Elvis Presleys klassiker ’It’s now or never’, da Nicklas Bendtner onsdag blev præsenteret som ny spiller i Nottingham Forest.

Den 28-årige angriber skal død og pine præstere i Championship-klubben, ellers er den engang så lovende karriere færdig. Det er nu eller aldrig.

Tiden hvor man kunne sige, at hans talent var stort, hvor man håbede på store ting fra ham, og hvor diverse eskapader kunne undskyldes med ungdommens vovemod er forbi. For længst.

Bendtner er blevet 28 år. Det er nu han skal præstere. Det er nu, han som angriber skal toppe, hvis han skal huskes for andet end et spildt talent, der blev kendt for sine tossestreger uden for banen.

Bendtners nye danske klubkammerat: Det bliver super fedt

Og Bendtner risikerer det sidste. Og han risikerer at sidde tilbage en dag og ærgre sig.

Det skriver Garry Birtles i sin klumme for Nottingham Post.

Ude på tynd is som 28-årig
Man skal efterhånden have oplevet at hårgrænsen viger eller rynkerne komme faretruende nær, hvis man skal kunne huske Birtles i aktion på en fodboldbane. Han var en fremragende angriber hos Nottingham Forest og Manchester United i årene omkring 1980 – og er en af få spillere, der kan prale af at have vundet Mesterholdenes Europa Cup to år i træk.

Garry Birtles i aktion for England mod Italien og Roberto Bettega ved EM i 1980. (Foto: All Over Press)
Garry Birtles i aktion for England mod Italien og Roberto Bettega ved EM i 1980. (Foto: All Over Press)
 

Birtles erkender, at han som pensioneret fodboldspiller har siddet og spekuleret over, om han forvaltede sin karriere bedst muligt. Han valgte at forlade United til fordel for Forest i 1982, da Norman Whiteside og Mark Hughes trængte sig på som unge talenter på Old Trafford. Og opholdet i Nottingham blev aldrig så godt som det første, han havde haft, 1976-1980.

De tanker skal Bendtner ikke sidde med en dag, skriver Birtles.

- Fodboldkarrierer er korte, og det virker, som om han har glemt det. Det er helt op til Nicklas Bendtner nu.

- Han har spillet for nogle store klubber, men han var ude på tynd is som 28-årige, da Wolfsburg-kontrakten blev ophævet.

- Jeg håber, at det han siger ’jeg peaker nu, og jeg har en virkelig god chance her’, er rigtigt. Han har en reel chance for at sende Nottingham Forest tilbage i Premier League. Stoppede han karrieren i morgen, håber jeg, at han ville se tilbage på sin karriere med stor ærgrelse, skriver Birtles.

En kæmpe satsning
Birtles skrev for en uge siden, at han inderligt håbede, at Forest ikke overvejede Bendtner. Det valgte de tidligere mestre ikke at lytte videre til, og danskeren er nu ansat på en toårig aftale.

- For mig er det en kæmpe satsning. Men nu bliver vi nødt til at lade tvivlen komme ham til gode, nu han er her.

Bendtner om landsholdscomeback: Forest kommer i første række

- Det er en spiller med et stort potentiale. Problemet er, at nogle af verdens bedste trænere ikke har været i stand til at finde det.

- Jeg håber virkelig, han leverer. Det gør jeg virkelig. Men jeg må sige, at det er risikabelt for Philippe Montanier (Forests manager, red.), skriver Birtles og tilføjer, at det indiskutabelt må være af største vigtighed for den franske manager at understrege over for Bendtner med det samme, hvad der forventes af ham.

- Han har et gudbenådet talent, og hvem ved, måske er det hans sidste chance for at vise det. Forest er stadig en stor klub med en stor historie. Hvis Bendtner vil vise sit værd en gang til, så er det her scenen for ham.

Skandaler og undskyldninger: Hvilke er Bendtners bedste?

Er du fodbold-smart: Kan du kende forskel på Zlatan og Bendtner?

Bendtner vil starte på en frisk: Slut med fejltagelser

Her er rygnummeret Bendtner virkelig ville have

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.