Groteske scener: Her laver Leeds en ’Vejle’

Leeds United udviste fairplay i topkampen mod Aston Villa i The Championship, men det var nær gået helt galt

Leeds Uniteds fans gik hjem søndag fra fodbold med så meget hovedrysten, at kiropraktorerne de kommende dage i den midtengelske by nok får rigeligt at bestille.

Inde på Elland Road havde de trofaste mennesker, der gennem foråret har set en direkte oprykning til Premier League smuldre mellem fingrene på manager Marcelo Bielsa, set deres helte spille 1-1 mod Aston Villa – et andet hold, der slås desperat for en tilbagevenden til det fineste selskab i engelsk fodbold.

Og de havde overværet scener, de ikke havde regnet med at skulle overvære. Slet ikke på det tidspunkt i sæsonen, hvor alting er på spil, og selv de mindste marginaler kan få altoverskyggende konsekvenser.

Det hele endte uden vinder, fordi Leeds United i et hæderligt fairplay-forsøg i en tro kopi af Vejle Boldklubs opførsel mod AGF forrige uge i Superligaen, lod Aston Villa score.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende, skrev Henry Winter fra The Times på Twitter.

Det skal nok passe.

Det begyndte, da Villas Jonathan Kodjia 20 minutter før tid lå og ømmede sig på banen. Aston Villas spillere signalerede til modstanderne, at de skulle sende bolden til indkast, så han kunne få behandling.

Artiklen fortsætter under billederne

Jonathan Kodjia ligger skadet på banen. Herfra gik det galt. Foto: Ed Sykes/Reuters/Ritzau Scanpix
Jonathan Kodjia ligger skadet på banen. Herfra gik det galt. Foto: Ed Sykes/Reuters/Ritzau Scanpix

Pontus Jansson i nærkontakt med Tyrone Mings. Foto: Ed Sykes/Reuters/Ritzau Scanpix
Pontus Jansson i nærkontakt med Tyrone Mings. Foto: Ed Sykes/Reuters/Ritzau Scanpix

Dommer Stuart Attwell træner i karakter og langer en advarsel ud efter balladen. Foto: Ed Sykes/Reuters/Ritzau Scanpix
Dommer Stuart Attwell træner i karakter og langer en advarsel ud efter balladen. Foto: Ed Sykes/Reuters/Ritzau Scanpix

Marcelo Bielsa lignede længe en sikker oprykker til Premier League med Leeds. Nu er det ikke så sikkert mere. Foto: Ed Sykes/Reuters/Ritzau Scanpix
Marcelo Bielsa lignede længe en sikker oprykker til Premier League med Leeds. Nu er det ikke så sikkert mere. Foto: Ed Sykes/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Det skete ikke. I stedet modtog Mateusz Klich bolden, og denne strøg igennem forsvaret og scorede til 1-0 for Leeds.

Mens Leeds-fansene jublede, fik det Aston Villas spillere helt op i det røde felt, og sammenstødet med Leeds-spillerne var af en sådan karakter, at sikkerhedsvagterne måtte på banen og skille parterne ad.

Da det var lykkedes, vurderede dommer Stuart Attwell, at Anwar El-Ghazi fra Aston Villa havde været det største røvhul, og så fik hollænderen med de marokkanske rødder rødt kort.

Bielsa og co. stak dog snuderne sammen og vurderede, som Vejle havde gjort mod AGF, at der måtte en grad af fairplay ind over. Så Albert Adomah fik uhindret lov at udligne til 1-1.

Det var dog ikke et enigt Leeds-hold, for svenske Pontus Jansson forsøgte at stoppe Adomah, hvilket blot satte gang i nye brokkerier og sammenstød mellem de to hold.

Og så råbte og skreg de på tribunerne igen. Leeds-fansene muggede over fairplay-konceptet og sejren, der igen syntes at smuldre. Villa-fansene hidsede sig op over Jansson.

'Al tænkelig kredit til Leeds og Bielsa'
Alt syntes at være galt.

- Vi gav dem bare målet tilbage. Alle så, hvad der skete, og vores handling afspejlede, hvad vi mente, der var mest fair.

- Engelsk fodbold er kendt for sit fairplay, så jeg burde egentlig ikke skulle kommentere den slags, fnøs Bielsa efter kampen til Sky Sports.

Hans kollega hos Aston Villa, Dean Smith, hyldede ikke overraskende de hvidblusede Leeds-folk.

- Klich har lige undskyldt til mig. Han skulle ikke have gjort det, det er forkert, sagde han om den kontroversielle Leeds-målscorer til 1-0

- Al tænkelig kredit til Leeds United og Marcelo Bielsa for at give os muligheden for at rette op på det, sagde Smith.

Som kampen nærmede sig sin afslutning fandt Villa-fansene dog noget af det gode humør tilbage. Det kom til udtryk i deres smædesang mod Leeds: 'Leeds, Leeds are falling apart again', skrålede de.

Hvordan efterspillet bliver – og om der overhovedet vil være et efterspil udover en karantæne til El-Ghazi, vil tiden vise.

I første omgang kan de to mandskaber sammen med West Bromwich Albion forberede sig på playoffs. Sidste mandskab bliver enten Derby County, Middlesbrough eller Bristol City.

Se også: Nyt drop koster dyrt for Manchester United i topbrag

Se også: Vanvittig guld-duel fortsætter

Se også: Endnu et hold er klar til Premier League

Se også: Schmeichel og Leicester forlænger Arsenals krise

Emiliano Salas kiste bæres ud af kirken af familiemedlemmer og kollegaer i argentinske Progreso 16. februar. Foto: Natacha Pisarenko/AP/Ritzau Scanpix Premier League - 28. apr. 2019 - kl. 09:46 Politiet chokeret over billede af død fodboldspiller: Usmageligt!

Dommertrioen eskorteres væk fra banen og ind i relativ sikkerhed. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Sport og Spil 'Skraldemanden' fra Vejle: Undskyld! Det er godt nok noget lort, jeg har lavet

- Hvad vi lavede? Vi drillede John Sivebæk, fortæller Thomas Gravesen om sin indtog i Real Madrid i 2005. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Tøffe og Graver afslører: Sådan var den vilde tur til Madrid

Sormani er tilbage i Danmark, efter han kvittede sit job i Vejle - nu taler han ud om sin tid som cheftræner for vejlenserne. Foto: Anders Brohus Sport og Spil For første gang efter stoppet: Nu taler Sormani ud

18 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere