Har ikke spillet i 500 dage: Nu kan han fordoble sin skøre løn!

Det tidligere kæmpetalent Micah Richards har ikke spillet de seneste 73 kampe for Aston Villa, men hvis klubben rykker op, får han en kæmpe lønforhøjelse

Micah Richards (i midten) ses her i en af sine få kampe for Aston Villa. Her kæmper han mod danske Nicolai Brock-Madsen (tv). Arkivfoto: AP Photo/Rui Vieira
Micah Richards (i midten) ses her i en af sine få kampe for Aston Villa. Her kæmper han mod danske Nicolai Brock-Madsen (tv). Arkivfoto: AP Photo/Rui Vieira

Karrieren har bestemt ikke udviklet sig, som de fleste spåede for Micah Richards.

Backen, der har 13 landskampe under bæltet, blev udråbt til Englands næste store forsvarsspiller, da han for alvor slog igennem for Manchester City i 2005/2006 som bare 17-årig.

Men efter ti år og 179 kampe for den lyseblå Manchester-klub, tog karrieren en skidt drejning, da han først blev sat af holdet i Premier League og siden gennemgik et fejlslagent lejeophold i italienske Fiorentina.

I 2015 skiftede han til Aston Villa, der nu gør sig i The Championship. Her har Micah Richards dog ikke formået at genrejse sin karriere, og den 29-årige back har nu ikke spillet i 500 dage for Birmingham-klubben. Omregnet til kampe betyder det, at Richards er blevet fravalgt til de seneste 73 Villa-kampe skriver The Daily Mail.

Kan fordoble lønnen
Skader har tidligere været et stort problem for Micah Richards, men ifølge den britiske avis, så har forsvarsspilleren været skadesfri i en længere periode, og derfor er der tale om et direkte fravalg af det tidligere stortalent.

Men inden man får alt for ondt af Micah Richards, så skal det nævnes, at han trods alt får i omegnen af 300.000 danske kroner om ugen for at træne med i Aston Villa.

Hvis det lykkes 'The Villains' at rykke op i Premier League, klubben ligger p.t. nummer tre, som giver adgang til oprykningsplayoff, så bliver det endnu dyrere for Aston Villa at have Micah Richards i truppen. Han har nemlig en klausul i kontrakten, der vil fordoble hans løn til de 600.000 kr. om ugen!

Så Micah Richards sidder nok på bænken og krydser fingre for, at hans holdkammerater kan sikre en oprykning, således den tidligere landsholdsspiller kan hæve svimlende 2,4 mio. kr. om måneden for at træne med i Birmingham.

Tottenhams Dele Alli fældes af Manchester Uniteds Romelu Lukaku. Eller er der tale om rent skuespil fra   Dele Allis side? Foto: AP Sport og Spil Mølby: Dette kan se rigtig grimt ud

Se også: Tidligere Brøndby-træner bliver i England

Se også: Dansk angriber bekræfter: Jeg skifter til kinesisk fodbold

Se også: 'Dansker' fik sparket i kaos-klub: Jeg gjorde det bedste, jeg kunne

23 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere