Her fejrer han mål til 1,6 milliarder

Middlesbrough er tilbage i Premier League efter syv års fravær takket. Brighton må ud i playoff

Her fejrer Cristhian Stuani sin scoring til halvanden milliard. (Foto: PA)
Her fejrer Cristhian Stuani sin scoring til halvanden milliard. (Foto: PA)

Der er vigtige mål - og så er der rigtigt vigtige mål.

Og meget vigtigere end det Cristhian Stuani scorede for Middlesbrough hjemme på Riverside Stadium mod Brighton lørdag eftermiddag, det kan en scoring næsten ikke blive.

For mens det meste af fodbold-England lørdag har blikket rettet mod Leicester, hvor Kasper Schmeichel og co. lørdag aften får lov til at løfte Premier League-trofæet efter deres eventyrlige mesterskabs-sæson, så stod der både en plads i Premier League og mindst 1,6 milliarder kroner på spil i topkampen i The Championship.

Mere end en kamp: De spiller om halvanden milliard

Kampprogrammet havde artet sig så fordelagtigt, at nummer to og tre tørnede sammen i sidste runde i en direkte duel om den andenplads, der giver direkte adgang til Premier League sammen med Burnley.

Og hvilket drama, de blev vidner til på Riverside, inden de rødblusede kunne fejre comebacket i den bedste række, hvor 'Boro' senest var i 2009.

Oprykningen blev i realiteten sikret allerede efter 19 minutter, da uruguayanske Cristhian Stuani kunne sende bolden over stregen i en situation, hvor der var masser af medvind til hjemmeholdet.

Tv-billederne afslørede nemlig, at det lugtede slemt af offside, da Gaston Ramirez smed et frispark fra højre side ind i hovedet på David Nugent, som headede på tværs til målscorer Stuani.

Men dommerens fløjte forblev tavs, og så var Middlesbrough på Premier League-kurs.

Det blev fejret på tribunerne, men efter pausen fik hjemmeholdets tilskuere travlt med at bide negle, da Dale Stephens headede udligningen i nettet.

Så var Brighton kun en enkelt scoring fra den første sæson i den bedste række siden 1983. Men i løbet af nogle særdeles dramatiske minutter gik målscorer Stephens fra helt til skurk, da han stemplede Gaston Ramirez på skinnebenet.

Hæslig skade - sparker hul på skinnebenet:

Den aktion kostede Dale Stephens det røde kort, mens Ramirez måtte have ilt, da han blev båret fra banen med et åbent hul på skinnebenet.

Det røde kort blev afgørende, for med kun 10 spillere formåede Brighton ikke for alvor at true værterne.

Her bliver Gaston Ramirez båret fra banen. (Foto: PA)
Her bliver Gaston Ramirez båret fra banen. (Foto: PA)
 

I stedet var Albert Adomah meget tæt på at score til 2-1, men ind ville bolden ikke.

1-1 var dog også rigeligt til at sikre oprykningen, så Aitor Karankas tropper kan nu se frem til en sæson i det gode selskab, mens Middlesbrough kan se frem til højvande i klubkassen.

Burnley er klar til Premier League efter kneben sejr

En plads i Premier League betyder nemlig, at klub-kasseren kan smide rundt regnet 1,6 mia. kroner ind på kontoen.

Et beløb, der kan vokse til svimlende 2,7 mia. kroner, hvis det siden lykkes at overleve den første sæson i Premier League.

Og det er især Premier Leagues nye tv-aftale med Sky Sports, der gør oprykningen så lukrativ.

Aftalen sikrer nemlig Premier Leagues nummer sjok godt 891 mio. kroner, og dertil skal lægges to sæsoners 'faldskærms-penge', der sikrer, at klubber, der rykker ud efter en sæson i Premier League, ikke går økonomisk rabundus.

Brighton kan dog stadig spille PL-fodbold efter sommerferien.

'The Seagulls' skal ud i playoff om den sidste oprykningsplads sammen med Hull, Derby og Sheffield Wednesday.

'Ukendt dansker' får fornem hæder