SE TV-KLIPPET MED SKADEN i AFSPILLEREN OVER ARTIKLEN
Den danske landsholdsspiller Andreas Bjelland er netop blevet skadet i Brentfords kamp mod Millwall, som han allerede efter få minutter måtte forlade langsomt humpende og tilsyneladende med en skade i venstre knæ.
Den noget aparte episode indtraf allerede efter et minuts spil og kostede oven i købet et mål, sat ind af George Saville.
Den 29-årige stopper modtog i venstre side en aflevering fra sin målmand og havde egentlig god tid til at tage bolden ned og se op, men hans førsteberøring kiksede lidt, og så måtte han sætte af efter bolden for ikke at miste den til en fremstormende modstander.
I duellen mellem de to sker noget, som er svært at se, men bolden var tabt, og fejlen blev straffet med en scoring umiddelbart efter.
Andreas Bjelland er tydeligt frustreret, da han må opgive at fortsætte. Han bliver skiftet ud med Chris Mepham.
Som stamspiller i det danske centerforsvar går han formentlig glip af de kommende to venskabskampe mod Panama og Chile den 22. og 27. marts.
Andreas Bjellands karriere har i forvejen været præget en række skader i både FC Twente og Brentford, hvor han i 2015 blev opereret for ledbåndsskader i netop sit venstre knæ.
Landsmanden Emilano Marcondes er i øvrigt startet inde for første gang i en ligakamp efter vinterens skifte fra FC Nordsjælland. Også Henrik Dalsgaard er med hos Brentford.
Dansk udlands-professionel smider penge i Superliga-klub
1-2-3-4-5-6 mål: Bayern smadrer traditionsklub
Scorer igen-igen: Se Ronaldo fortsætte utrolig målstime