Kæmpe hæder til gammel Brøndby-helt

Teemu Pukki er blevet kåret til årets spiller i Englands næstbedste fodboldrække, hvor han er topscorer

Teemu Pukki scorede mål nummer 25 og 26, da Norwich vandt 4-0 over QPR lørdag. Foto: Ritzau Scanpix
Teemu Pukki scorede mål nummer 25 og 26, da Norwich vandt 4-0 over QPR lørdag. Foto: Ritzau Scanpix

Den finske angriber Teemu Pukki har indtaget engelsk fodbold med storm efter skiftet fra Brøndby til Norwich i sommer.

Finnen er blevet kåret til sæsonens spiller i den næstbedste engelske fodboldrække, The Championship.

Teemu Pukki har indtil videre scoret 26 ligamål i sæsonen og er dermed rækkens topscorer inden de sidste seks spillerunder.

- Det føles rigtig godt. Det har været en god sæson, og prisen viser, at jeg har gjort noget rigtigt.

- Jeg havde helt sikkert ikke regnet med at vinde prisen. Jeg troede på, at jeg selv og holdet kunne gøre det godt i ligaen, og det har åbenlyst været en meget, meget god sæson. Men jeg troede ikke på, at jeg ville stå her nu, siger Pukki med trofæet i hånden.

Hans mange mål har været med til at placere Norwich helt i toppen af rækken. Klubben fra det østlige England har syv point ned til andenpladsen og otte point ned til tredjepladsen inden de sidste seks spillerunder.

De to bedste hold rykker direkte op i Premier League, mens nummer tre til seks spiller om yderligere en oprykningsplads.

Mens engelske klubber selv i den næstbedste række har travlt med at bruge store millionbeløb på nye spillere, har Teemu Pukki vist, at der ikke nødvendigvis kan sættes lighedstegn mellem overgangssum og kvalitet.

Norwich betalte således ikke en krone i overgangssum for finnen, da klubben hentede ham i sommer. Det skyldtes, at Teemu Pukkis kontrakt med Brøndby var udløbet.

29-årige Pukki spillede i Brøndby fra 2014 til 2018. Han har også en fortid i blandt andet Celtic, Schalke 04 og Sevilla.

Teemu Pukki har haft nok at juble over i denne sæson. Foto: Ritzau Scanpix
Teemu Pukki har haft nok at juble over i denne sæson. Foto: Ritzau Scanpix
 

Se også: OB reagerer efter homo-råb mod Viktor Fischer

Se også: Efter homo-råb: Det er sgu godt gået, Fischer

Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Har 260 kilometer til træning: Mød Superligaens superpendler

Nu er det alvor. Igen. Den tidligere racerkører Jason Watt risikerer at blive afhængig af andres hjælp resten af livet. Hans tilstand er så alvorlig, at han er mindre optimistisk i dag end efter den ulykke, der berøvede ham førligheden for 20 år siden. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Jasons nye mareridt: - Det vil være en katastrofal ændring i mit liv

139 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere