Kamp afbrudt i 11 minutter: Spiller kollapsede på banen

John Fleck kollapsede pludselig under Championship-kampen mellem Reading og Sheffield United

Holdkammeraterne opfattede hurtigt, at den var gal med John Fleck. Foto: DAVID KLEIN/Ritzau Scanpix
Holdkammeraterne opfattede hurtigt, at den var gal med John Fleck. Foto: DAVID KLEIN/Ritzau Scanpix

Opdateret klokken 13:20: John Fleck blev onsdag middag udskrevet fra hospitalet, men holdes under opsyn af lægestaben i Sheffield United

Sheffield United slog tirsdag aften Reading med 1-0 i den næstbedste engelske række, men kampen vil blive husket for en uhyggelig episode efter en times spil.

Udeholdets John Fleck faldt om på banen og fik omfattende og akut behandling, inden han forlod banen på en båre og blev kørt på hospitalet.

Inden da havde han dog været på benene, fremgår det af klubbens Twitter-konto. Han var også ved bevidsthed, da han forlod stadion. På daværende tidspunkt havde kampen været afbrudt i 11 minutter, men man valgte at spille færdig.

Efter kampen fortalte Sheffield Uniteds manager, Slavisa Jokanovic, at John Fleck havde spurgt til kampen fra hospitalet.

- Han er på hospitalet nu og er ved bevidsthed, og han spurgte efter resultatet på kampen. Forhåbentligt bliver han okay. Han er i sikkerhed og i gode hænder, og vi beder til, at alt bliver okay, sagde han efter kampen ifølge Sky Sports.

Det er endnu uvist, hvad der forårsagede John Flecks kollaps.

Den 30-årige skotte har spillet i Sheffield United siden 2016 og var også med, da holdet i to sæsoner var i Premier League. Inden da var han i Rangers, Blackpool og Coventry. Han står noteret for fem landskampe for Skotland.

Med sejren er Sheffield United nummer 16 i Championship.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time