Lægger sig fladt ned efter spion-skandale: - Undskyld!

Ejeren af Leeds United har undskyldt, at Marcelo Bielsa sendte en spion til Derby Countys træning inden de to holds møde

Marcelo Bielsa under fredagens omdiskuterede kamp mod Derby. Foto: Ritzau Scanpix
Marcelo Bielsa under fredagens omdiskuterede kamp mod Derby. Foto: Ritzau Scanpix

Fredag erkendte Leeds' cheftræner, Marcelo Bielsa, blankt, at han ved to lejligheder har sendt folk i byen for at spionere på Derby inden indbyrdes opgør.

Senest i denne uge, hvor Derby måtte tilkalde politiet for at slippe af med en Leeds-spion under en træning forud for de to holds møde fredag aften.

- Jeg er ansvarlig for det. Det er lige meget, om det er lovligt eller ej, rigtigt eller forkert. For mig er det nok, at Frank Lampard og Derby føler, at det ikke var i orden, sagde argentineren fredag.

Ledelsen i Leeds ser dog ikke så let på argentinerens måde at forberede sig til kampene, og lørdag oplyste klubben, at man har givet en officiel undskyldning til Derby.

- På baggrund af kommentarerne fra Marcelo Bielsa i går (fredag, red.) vil klubben minde vores cheftræner og hans personale om den integritet og ærlighed, som er et af fundamenterne, Leeds er bygget på.

- Vores ejer, Andrea Radrizzani, mødtes med Derby Countys ejer, Mel Morris, for at give en formel undskyldning for Marcelos handlinger, lyder det i en officiel udmelding fra Leeds.

Artiklen fortsætter under billedet.

Tilskuerne markerede spion-balladen under kampen fredag aften. Foto: Ritzau Scanpix
Tilskuerne markerede spion-balladen under kampen fredag aften. Foto: Ritzau Scanpix

Marcelo Bielsa indrømmede desuden, at han også sendte en medarbejder ud for at se Derby træne, da de to hold mødte hinanden tidligere i den nuværende sæson. Og det lader ikke til at være de to eneste tilfælde.

- Uden at prøve at retfærdiggøre det, så har jeg gjort det i mange år. Det er ikke ulovligt, vi har gjort det åbent, og vi har snakket om det i pressen. For nogle er det forkert at gøre, og for andre er det ikke, lød det fra Bielsa.

Frank Lampard udviste både før og efter kampen fredag aften utilfredshed med sin kollega. Leeds vandt opgøret 2-0 og stormer fortsat mod Premier League takket være førstepladsen i Championship.

Frank Lampard bryder sig ikke om spionagen mod sit holds træning. Foto: Ritzau Scanpix
Frank Lampard bryder sig ikke om spionagen mod sit holds træning. Foto: Ritzau Scanpix

Se også: Mourinho stod bag: Sådan opdagede United dansk stortalent

Se også: Arsenal-ejer smækker kassen i: - Vi kan kun låne spillere

Disse fire herrer kommer ikke til at figurere på samme managerhold i holdet.dk's turnering i foråret. Det skulle være sikkert og vidst. Foto: AFP Plus Niels slog alle med smart taktik: Det her må du ikke gøre i PL-manager!

5 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen