Lindegaard får ros efter clean sheet i debut

Anders Lindegaard får ros af manager Simon Grayson efter sin debut for Preston North End

Efter lang tid som reserve i Manchester United og West Bromwich var Anders Lindegaard atter i kamp, da han tirsdag fik debut for Preston North End i The Championship.

Sammen med sine nye holdkammerater holdt Lindegaard nullet i 0-0-kampen mod Derby, og efterfølgende har danskeren og defensiven fået ros af manager Simon Grayson.

- Man skulle ikke have troet, at forsvaret og målmanden aldrig havde spillet sammen før, for den indbyrdes forståelse var meget god.

Se også: TV: Her sprudler United mod købeglade Stoke

Se også: Se den fede detalje i ny Leicester-sejr

- Gutterne foran Anders gav ikke en eneste chance væk til Derby, og når bolden kom ind i feltet, kom Anders ud efter den, og han optrådte meget rolig og fattet, siger Simon Grayson til Lancashire Evening Post.

Anders Lindegaard er lejet ud fra West Bromwich til Preston North End for resten af sæsonen.

1 kommentar
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere