Villas-Boas: Vi skal lave store resultater

Totenham-manager mener, der venter klubben svær opgave mod Newcastle i weekenden. Engelske medier regner med at se Christian Eriksen i startopstillingen

Foto: AP/Matt Dunham
Foto: AP/Matt Dunham

Tottenham-manager André Villas-Boas er klar over den trussel, Newcastle United kan udgøre og regner derfor med svær modstand, når de to hold mødes på søndag.

Villas-Boas’ mandskab har brug for en sejr for at holde trit med de andre tophold i Premier League. Og umiddelbart ser statistikken god ud. 

Newcastle har ikke vundet ude mod Tottenham siden 2008, men alligevel mener Villas-Boas, at hans hold står foran en svær kamp mod Alan Pardews tropper, der slog Chelsea 2-0 på St. James' Park, sidst de var i aktion.

Se også: Tottenham-boss skælder ud på kritikere: De ved intet

- Det handler nu om at få de store resultater, siger Villas-Boas.

- De er altid et hold, der ønsker at være med i konkurrencen om at blive blandt de hold, der kvalificerer sig til Europa. Det er nok, hvad de forventer, givet de investeringer de laver hvert år.

- De kommer her med en sejr, det højeste mulige selvtillids-boost, og de vil komme her fuld af motivation, og det vil ikke på nogen måde blive let for os. Vi er bare nødt til at sikre, at vi lever op til vores niveau, hvilket vi for eksempel ikke gjorde i kampen mod West Ham. Vi håber at være solide og skabe så meget, vi kan.

Se også: Eriksen lagde op til Tottenham-avancement

Tottenham har blot scoret ni mål i 10 kampe, men har til gengæld blot indkasseret fem mål i denne sæson.

Den forholdsvis lave målscore fik dog avisen The Guardians journalist Michael Cox til at plædere for, at Villas-Boas ville bringe større kreativitet ind i form af Christian Eriksen, der den seneste tid har ageret reserve for konkurrenten Lewis Holtby i Premier League.

Hvorvidt den danske landsholdsspiller optræder i søndagens kamp mod Newcastle, vides ikke. Men flere engelske fodboldblogs, herunder Here Is The City, regner med at se danskeren i startopstillingen.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere