'Pinligt og flovt': Årets spiller blev nægtet medalje

En Burnley-ups'er betød, at Joey Barton ikke blev tildelt en medalje efter klubbens førsteplads i Championship

Joey Barton kunne dog godt se bort fra medalje-svipseren. Mon ikke, lidt alkohol indenbords også hjalp lidt til (Foto: PA)
Joey Barton kunne dog godt se bort fra medalje-svipseren. Mon ikke, lidt alkohol indenbords også hjalp lidt til (Foto: PA)

Burnley sikrede sig som det første mandskab i den næstbedste engelske række Championship oprykning til Premier League, og sikrede sig sidenhen også førstepladsen i rækken.

Efter at have sikret sig førstepladsen med deres 3-0-sejr over Charlton måtte klubben dog vente to dage, inden det var muligt at fejre oprykningen og sejren i rækken, da holdet på hjemmebanen i går fik overrakt trofæet som det tydelige bevis.

Men en pinlig og bizar fejl, som både Daily Mail og The Mirror kalder episoden, gjorde, at Joey Barton, der netop er kåret til årets spiller i klubben, blev nægtet en medalje.

Årsag? Fodboldforbundet havde på forhånd meddelt Burnley, at 25 medaljer ville blive uddelt, men klubben sendte alligevel 27 spillere op mod sejrspodiet.

No medal for you, Joey (Foto: PA)
No medal for you, Joey (Foto: PA)

Barton må slukøret gå tilbage, uden mesterskabsbeviset om halsen (Foto: PA)
Barton må slukøret gå tilbage, uden mesterskabsbeviset om halsen (Foto: PA)

Da 33-årige Barton nåede frem, var alle medaljerne derfor allerede overrakt, og den kontroversielle veteran måtte trods flere forsøg på overtalelse slukøret konstatere, at han måtte juble med holdkammeraterne uden en medalje om halsen.

Det fik da også midtbanespilleren til at tweete efterfølgende.

Det viste sig dog hurtigt, at det var Burnleys medieansvarlige i klubben, Darren Bentley, der havde lavet en fejl, der førte til medalje-brøleren. Og han undskyldte sig efterfølgende på Twitter.

- Helt fortvivlet over det kiks med medaljerne. Det var helt alene min fejl. Fodboldforbundet kan ikke bebrejdes. Også undskyld til Joey Barton, jeg svigtede dig der, min ven. Det er jeg meget ked af, skrev Bentley efterfølgende.

Værre var det dog heller ikke, og Barton fandt hurtigt humøret igen. Dog nægtede han at lade sig tiljuble med det rigtige trofæ i hænderne, og jublede i stedet med en oppustelig kopi af pokalen, som han havde modtaget fra publikum.

Her løfte Barton det falske og oppustelige trofæ op i luften (Foto: PA)
Her løfte Barton det falske og oppustelige trofæ op i luften (Foto: PA)
 

Burnleys forsvarsspiller James Tarkowski modtog heller ikke en medalje ved ceremonien.

9 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere