Sløjt nytår! Spiller brækkede sig lige før kampstart

Manchester United-lejesvenden James Wilson havde lige noget, han skulle af med, før Brightons kamp mod Wolves blev fløjtet i gang

James Wilson i et ømt øjeblik.
James Wilson i et ømt øjeblik.

Fik den lige lidt for meget i går?

Det så sådan ud for unge James Wilson, der 1. januar skulle på arbejde for sit hold Brighton mod Wolverhampton i The Championship.

Den 20-årige angriber, der er udlejet fra Manchester United, havde i hvert fald lidt lyserød opkast, han lige skulle af med, før kampen blev sat i gang.

Se episoden fra kampen mellem Brighton og Wolves i billedvinduet over artiklen.

Brighton-angriberen tog det dog som en mand. Han kastede op et par gange, lignede noget, katten var kommet slæbende hjem med, og var derefter nogenlunde klar til kamp.

Ikke sikkert, at Wilson ligefrem får ros for sin episode, når manager Chris Hughton evaluerer efter kampen.

Men hvem ved, måske er der en god forklaring på Wilsons ufriske kampstart. Daily Telegraph-journalisten Paul Hayward forklarer, at spilleren så vidt vides har været syg mellem jul og nytår.

Brighton tabte hjemmekampen på Falmer Stadium med 0-1 på et selvmål scoret af Connor Goldson, hvilket satte holdet tilbage i forhold til direkte oprykning til Premier League.

Brighton ligger dog fortsat lunt til en playoff-plads på 4. pladsen, mens Wolverhampton er mellemvare i The Championship.

Se også: United udlejer keeper og henter spiller hjem

17 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere