Stortalent var døden nær efter sær tackling

Jack Grealish kan lørdag spille sig i Premier League med Aston Villa - mindre end et år efter, han var ved at dø på et operationsbord

Jack Grealish har udviklet sig til en af Aston Villas største profiler i denne sæson. Foto: All Over Press
Jack Grealish har udviklet sig til en af Aston Villas største profiler i denne sæson. Foto: All Over Press

Når Aston Villa lørdag tørner sammen med Fulham i playoff-finalen til Premier League, vil Steve Bruces tropper have Jack Grealish med fra start.

Selvfølgelig vil de det, for den 22-årige midtbanespiller har været en stor profil gennem det meste af sæsonen for Birmingham-klubben.

Men det var tæt på slet ikke at komme dertil, allerede inden sæsonen begyndte.

I en træningskamp mod Watford blev han tacklet forholdsvis harmløst af Tom Cleverley, men han blev ramt godt og grundigt i nyrerne.

- Jeg fik et spark i nyren, og der gik hul på den to steder. Jeg havde voldsomme indre blødninger i omkring fem timer, fortæller han nu til Daily Mirror.

- Det er den værste smerte, jeg nogensinde har følt. Jeg kom på Heartlands hospital i Birmingham. De fandt ud af, hvad det var, og jeg blev kørt til operation på Queen Elizabeth (hospital i Birmingham, red.). Før de gik i gang, blev kirurgen nødt til at underrette mig om konsekvenserne, hvis det ikke var succesfuldt.

- Han kiggede mig i øjnene og sagde ’Jack, du kan dø’.

- Mit svar var: Hva’?, fortæller Grealish.

Melo Imai har tidligere været pornomodel, og nu vil hun gerne med til OL i 2022. Foto: Privatfoto Sport og Spil OL blev et mareridt: Gik fra snowboard til hård porno

Sport og Spil Team Danmark blev rasende: Dansk OL-babe smed tøjet

Han fortæller, at han virkelig var bange – men altså kom godt igennem operationen. Efterfølgende tog det tre-fire måneder, før han var tilbage. Han havde regnet med en uges tid.

Det betød, at Aston Villa måtte klare sig uden ham i den første del af sæsonen. Siden kom han retur og spillede en stor rolle i klubbens vej mod playoff-kampene.

- Jeg tror på, at alt sker af en grund. Jeg kom tilbage efter skaden som en anden mand, siger han.

En ven i nøden
Før sammenstødet med Cleverley havde Grealish en tendens til at havne i overskrifterne for andet end sit fodboldspil.

Fester og karantæner har forfulgt ham. Men det er fortid. Nu handler det om karrieren på banen.

- Det gik op for mig, hvordan jeg kunne miste alting på så kort tid. Derfor arbejdede jeg så hårdt, jeg kunne, for at komme tilbage, fordi jeg savnede fodbolden. Jeg føler mig stærkere og i bedre form.

Lørdag gælder det Fulham og chancen for at vende tilbage til Premier League efter en enkelt sæsons fravær.

Én ting er de hundredevis af millioner af kroner, klubben kan tjene ved en oprykning. Noget andet er Steve Bruce. Klubbens manager, der har mistet begge sine forældre på kort tid.

Han var en sand ven i nøden for Jack Grealish, da han lå på hospitalet.

- Nogle gange ved du, at folk har et godt hjerte. Da jeg lå på hospitalet, kom han og besøgte mig to gange og facetimede mig hver anden dag for at se, hvordan det gik med mig. Det er sådan noget, man husker. Og skulle jeg ende med at score sejrsmålet på lørdag, vil jeg dedikere det til ham, siger Grealish.

Boris Becker, David Beckham og Thomas Bjørn har en ting tilfælles...(Foto: AP) Sport og Spil Stjernernes utrolige dobbeltliv: Fra engle til djævle

Hulk Hogan var den første superstjerne i wrestlingens verden. Her viser han sine imponerende overarme frem til WrestleMania I i 1985. Foto: AP Sport og Spil Husker du wrestling-legenderne: Tragedier, mord og opture

Sport og Spil Her er de 20 lækreste fodboldfruer på Instagram

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere