Stukket ned og bestjålet

Derby County-forsvareren Andre Wisdom blev søndag stukket ned med en kniv - han meldes dog i stabil tilstand

Derby-spilleren Andre Wisdom blev søndag stukket ned med en kniv, da han var ved at stige ud af sin bil, og derefter blev han bestjålet. Det skriver The Sun.

Den historie bliver bekræftet af journalist Ryan Conway, der dækker klubben for The Athletic. Han kan også bekræfte, at Wisdom trods sine skader befinder sig i en stabil tilstand og tilsyneladende vil komme sig helt:

Overfaldet foregik i Toxteth, der er en forstad til Liverpool, blot få timer efter at Wisdom havde været med til at vinde 2-1 over Reading i den næstbedste engelske række, The Championship.

En talsmand fra Derby har bekræftet overfaldet, selv om klubben endnu ikke har udsendt en officiel erklæring om episoden:

- Andre Wisdom er blevet offer for et uprovokeret overfald og røveri. Han har skader, der betyder, at han er blevet indlagt på hospitalet, lyder den kortfattede udmelding.

Den 27-årige forsvarsspiller Startede sin seniorkarriere i Liverpool, hvor han i sine fem sæsoner blot opnåede 22 kampe. Han brugte en stor del af tiden på leje-ophold i Derby, West Bromwich, Norwich og Red Bull Salzburg, inden han i 2017 skiftede permanent til Derby.

Her er han i denne sæson i gang med at spille traditionsklubben mod oprykningspladserne, så der næste år igen kan spilles i Premier League, hvor Derby senest var i 2008. Med syv runder igen er Derby tre point fra en playoff-placering, mens den direkte oprykning ligger 14 point væk.

Andre Wisdom har optrådt på diverse engelske ungdomslandshold og formåede sågar at vinde U17-EM. Det var tilbage i 2010, hvor han endda scorede i 2-1-sejren i finalen over Spanien.

Læs meget mere om spillet i kulisserne i den danske Superliga i 'Superligaen Indefra' lige her (+)

Se også: Frank nærmer sig Premier League: Fremragende!

Se også: Nu er kæmpehandel officel!

Se også: Anonyme Eriksen: 'Sat ud af spillet'