Tæt på miraklet!

Leeds er sikker på at spille i Premier League næste sæson, og Brentford kan selv afgøre, om holdet rykker op

Thomas Frank og 'danskerklubben' Brentford kan nu selv afgøre oprykningen. Foto: Ritzau Scanpix
Thomas Frank og 'danskerklubben' Brentford kan nu selv afgøre oprykningen. Foto: Ritzau Scanpix

West Bromwich Albion er godt på vej til at smide en direkte billet til Premier League væk.

I den næstbedste engelske fodboldrække tabte West Bromwich overraskende 1-2 ude til Huddersfield, der havde danske Jonas Lössl på mål i hele kampen.

Det var tredje kamp i træk, at West Bromwich snublede i kampen for at rykke op. I de to foregående kampe havde holdet spillet uafgjort.

Resultatet var godt nyt for rivalerne i toppen af tabellen.

Det er ham, du skal have: Sport og Spil Eksperten råder: Han bliver pointmaskinen  

Først og fremmest betyder nederlaget, at Leeds nu er sikker på at tage en af de to direkte oprykningspladser.

Og danskerklubben Brentford, der er kommet buldrende bagfra i de seneste uger, kan nu selv afgøre, om holdet vil rykke op i Premier League.

Huddersfield-keeper Jonas Lössl indkasserede et enkelt mål, men holdet vandt alligevel over topholdet West Bromwich Albion i den næstbedste fodboldrække. (Arkivfoto) Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
Huddersfield-keeper Jonas Lössl indkasserede et enkelt mål, men holdet vandt alligevel over topholdet West Bromwich Albion i den næstbedste fodboldrække. (Arkivfoto) Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
 

Brentford skal lørdag møde Stoke på udebane og kan overtage andenpladsen fra West Bromwich. Derefter vil der mangle en enkelt spillerunde, som afvikles på onsdag.

Fredagens sejr betød også, at Huddersfield redder sig endnu en sæson i den næstbedste række.

Huddersfields offensivspiller Christopher Willock bragte hjemmeholdet foran med 1-0 efter bare fire minutters spil.

West Bromwich-keeper Sam Johnstone så skidt ud, da han blokerede et frispark, som røg lige ud til Willock, der fandt en ledig vej til nettet mellem venner og fjender.

West Bromwich fik udlignet på en lignende situation få minutter før pausefløjt.

Denne gang var det Huddersfield-keeper Jonas Lössl, som gav en returbold, der havnede lige i panden på udeholdets back Dara O'Shea. Og så stod det 1-1.

Indskiftede Emile Smith Rowe scorede til 2-1 for Huddersfield efter 86 minutter med et fladt spark.

I forbindelse med det afgørende mål stormede Lössl ud til bænken og jublede euforisk.

Det kan de også gøre i Leeds og måske også snart Brentford.

Se også: Et skridt tættere på dansk sensation

Se også: Guardiola blander sig: Vil snyde Mourinho for Højbjerg

57 kommentarer
Vis kommentarer