Tidligere dansk mester er gratis: - Vi er åbne for alt

Når Jakob Haugaard skal finde en ny klub, bliver det ikke i den bedste engelsk række, hvor han ellers tidligere har gjort figur

Haugaard skiftede i 2015 succes på Heden ud med Premier League. Foto: Darren Staples / Ritzau Scanpix
Haugaard skiftede i 2015 succes på Heden ud med Premier League. Foto: Darren Staples / Ritzau Scanpix

Efter at det står soleklart, at Jakob Haugaard ikke fortsætter i engelske Stoke City FC, ser han nu frem til at komme videre med karrieren, der rent spillemæssigt har stået i stampe.

- Han fik chancen. Man kan altid kigge på, hvilken forfatning holdet var i på det tidspunkt. Nu kan man jo ikke gøre det alene som målmand. Det er en balance, siger den 27-årige keepers agent, Michael Stensgaard, der selv har presset på for, at Haugaard skal videre til sommer

Hvad er så næste skridt?

- Det er vi i gang med at finde ud. Alle klubber er ikke afklaret med deres situation endnu, så det er stadigvæk tidligt.

Når du ser på hans næste klubs niveau, skal han så et skridt op eller ned?

- Lige nu er vi åbne for alt. Realistisk er det nok ikke en Premier League-klub, der kommer. Det er Jakob også godt klar over. Vi skal finde det bedste sted, hvor han kan udvikle sig, siger Michael Stensgaard med henvisning til, at det skal være en klub, der er klar på at give spilletid.

- Der er lidt dialog i forskellige lande. Som udgangspunkt er han glad for at være i udlandet, men kommer der en klub med det perfekte i Danmark, afviser vi ikke noget.

Så der er ikke noget konkret lige nu?

- Jo, der er nogle ting, som er længere end andre. Men Jakob er tålmodig. Det vigtigste er at finde det rigtige.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her bliver Haugaard overløbet af Iheanacho. Foto: Andrew Yates / Ritzau Scanpix
Her bliver Haugaard overløbet af Iheanacho. Foto: Andrew Yates / Ritzau Scanpix
 

Se også: Fans jubler over dansker-exit: - Endelig

Ingen succes
Haugaard kom til klubben i 2015, efter han var blevet dansk mester med FC Midtjylland, hvor han stod 31 kampe mellem stængerne.

Da han blev hentet til England, var det meningen, at han skulle have erstattet den danske landsholdslegende Thomas Sørensen, der faktisk selv anbefalede Haugaard.

Den 27-årige dansker slog dog aldrig igennem og fik kun syv kampe for Stoke, hvor han desuden var lejet ud til Wigan Athletic. Også uden succes.

Han forlader klubben sammen med Stoke-ikonet Charlie Adam og den tidligere Manchester United-profil Darren Fletcher, når kontrakterne udløber efter sommerferien.

Efter Stoke rykkede ned fra den bedste engelske række sidste sæson, har holdet netop afsluttet endnu en skuffende sæson og endte på en 16. plads i Championship.

Brøndby har ikke opgivet Hjulmand. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Brøndby tror på drømmetræner: Parat til at udskyde deadline

- Hvad vi lavede? Vi drillede John Sivebæk, fortæller Thomas Gravesen om sin indtog i Real Madrid i 2005. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Tøffe og Graver afslører: Sådan var den vilde tur til Madrid

Alexander Sørloths skifte til Crystal Palace gav midtjyderne masser af penge i kassen. Foto: Crystal Palace. Sport og Spil Slut med fodboldtosser: Superliga-klubberne skovler penge ind

7 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere