Træner jubler: Bendtner viser 'enestående' ting til træning

Nicklas Bendtner er langt fra holdet i Nottingham Forest, men ifølge hans manager, har danskeren stadig en rolle at spille i klubben

Nicklas Bendtner i en sjælden kampsituation for Nottingham Forest. Foto: All Over
Nicklas Bendtner i en sjælden kampsituation for Nottingham Forest. Foto: All Over

Nicklas Bendtner er ikke gået helt i glemmebogen, selvom det er lang tid siden, vi for alvor har hørt noget til landsholdsangriberen, der slår sine folder i engelske Nottingham Forest i den næstbedste, engelske række.

Det skyldes, at han hverken spiller fodboldkampe eller laver narrestreger uden for kridtstregerne. Senest har han været helt ude af truppen i den engelske klub.

Og selvom Nicklas Bendtner i øjeblikket er langt væk fra landsholdet og prominente klubber som Arsenal og Juventus, hvor han tidligere har trukket spillertrøjen over hovedet, er der stadig håb for ham i Nottingham Forest.

Det indikerer hans manager, Gary Brazil, i et interview til Nottingham Post.

- Han viser ting til træning, der er enestående. Han har en skøn personlighed, og de andre spillere nyder at arbejde med ham og være omkring ham, siger Gary Brazil.

Nicklas Bendtner får ikke meget spilletid i det engelske. Foto: Nigel French
Nicklas Bendtner får ikke meget spilletid i det engelske. Foto: Nigel French

Bendtner døjer med at komme helt tilbage efter en forstrækning, men han er på træningsbanen, og Brazil sender en udfordring i danskerens retning.

- Vi har spillere i truppen, der er lige foran Nicklas, når det kommer til at få en plads i startopstillingen eller på bænken, og det er op til Nicklas at bringe sig foran de spillere igen.

Det er spillere som Britt Assombalonga, Ross McCormack, Zack Cloug, Ben Brereton og Apostolos Vellios, der holder Nicklas Bendtner fra at komme i spil.

Læs også: Roses til skyerne: 17-årig skubber Bendtner ned som sjettevalg

Det er kun blevet til 723 minutters spil for danskeren, siden han i september skrev en toårig kontrakt med Nottingham Forest.

I den tid er det blevet til to mål og et enkelt oplæg.

86 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere