Vanvittig scene: Baneløber overfalder fodboldspiller

Aston Villas anfører Jack Grealish blev efter ti minutter af lokalopgøret mod Birmingham overfaldet af en baneløber - og så blev han matchvinder

Den voldelige fan kaster sig over Jack Grealish. Foto: Ritzau Scanpix
Den voldelige fan kaster sig over Jack Grealish. Foto: Ritzau Scanpix

Historien om det altid intense lokalopgør mellem Birmingham og Aston Villa - aktuelt i The Championship - har søndag fået tilføjet et særdeles ubehageligt kapitel, da en fan løb på banen og overfaldt Aston Villas midtbanespiller Jack Grealish.

Manden er foreløbig ført væk af sikkerhedsfolk og overgivet til politiet, mens Grealish har fået den sødest mulige hævn ved at gøre sig til matchvinder med et tørt venstrebenshug 67 minutter.

Jack Grealish rejste sig og blev matchvinder med sit mål efter 67 minutter, og det budskab er forhåbentlig nået frem til hans overfaldsmand i cellen. Foto: Ritzau Scanpix
Jack Grealish rejste sig og blev matchvinder med sit mål efter 67 minutter, og det budskab er forhåbentlig nået frem til hans overfaldsmand i cellen. Foto: Ritzau Scanpix
 

Se det skræmmende optrin længere nede.

En steward får sammen med Glenn Whelan fat i den voldelige fan. Foto: Ritzau Scanpix
En steward får sammen med Glenn Whelan fat i den voldelige fan. Foto: Ritzau Scanpix

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Grealish sidder betuttet på grønsværen, mens kollegerne tager sig af hans overfaldsmand. Foto: Ritzau Scanpix
Grealish sidder betuttet på grønsværen, mens kollegerne tager sig af hans overfaldsmand. Foto: Ritzau Scanpix

Episoden fandt sted efter bare ti minutters spil, da en mand iført en kasket løb på banen fra tilskuerafsnittet med hjemmeholdets mest inkarnerede fans, Tilton End. Han svingede bagfra armen med fuld styrke mod Grealish og ramte ham tilsyneladende med sin knytnæve i nakken.

Manden sendte luftkys ud mod publikum, mens sikkerhedsvagter førte ham væk, skriver BBC.

Villa-anføreren blev hurtigt hjulpet på benene af spillere fra begge hold og spillede videre i kampen.


Voldsmanden føres ud af banen og overlades i politiets varetægt. Foto: Ritzau Scanpix
Voldsmanden føres ud af banen og overlades i politiets varetægt. Foto: Ritzau Scanpix

West Midlands Police har anholdt manden, og den tidligere Birminghamspiller Darren Carter siger til BBC WM radio:

'Det er et lokalopgør og gemytterne er i kog, men du må aldrig løbe på banen. Det er en djævelsk opførsel'.

Aston Villa manager John Terry og manager Dean Smith var hurtigt henne for at tale med Grealish, da der blev fløjtet til pause. Og imens kunne nogle af voldsmandens medfans fortsætte skandalen med tilråb som 'one punch and he knocked him out' (et slag, og så går han ned).

Fordømmelserne står i kø på Twitter, og den tidligere Manchester United-stjerne Gary Neville forlanger en særdeles hård sanktion:

Den danske back Kristian Pedersen startede inde for Birmingham og var derfor tæt på episoden, men han holdt sig ude af al balladen med voldsmanden.

Allerede inden kampen var der voldsomme optrin mellem de to klubbers fans uden for stadion, og politiet måtte tilbageholde en fan, der truede de læger, der var ved at behandle et hovedsår.

Se også: Jødefjendsk tweet under fodboldkamp vækker forargelse

Se også: Skurken blev helt for Randers

Se også: Utrolige Lewandowski skriver historie i Bundesligaen  

13 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere