Vild rokade på vej i England: Storklub vil hente to legender

Thierry Henry og John Terry er begge store legender i Premier League, men de er bedst kendt for deres præstationer på banen. Nu ser det ud som om, at de skal samarbejde på sidelinjen som Aston Villas nye manager-duo

Aston Villa skal forsøge at kæmpe sig tilbage i Premier League med hjælp fra Thierry Henry og John Terry. Foto: Ritzau Scanpix
Aston Villa skal forsøge at kæmpe sig tilbage i Premier League med hjælp fra Thierry Henry og John Terry. Foto: Ritzau Scanpix

Thierry Henry bliver af mange nævnt blandt de bedste spillere, der nogensinde har spillet i Premier League.

Han prøver at bryde igennem som træner, og denne sommer var han med Belgien til VM som assistenttræner.

Nu har han ifølge engelske Daily Mail fået tilbudt sin første stilling som træner.

Det er storklubben Aston Villa, som vil ansætte den franske stjerne, men han er ikke den eneste legende, som skal forsøge at få Aston Villa tilbage i Premier League.

John Terry, som har spillet 492 kampe i den bedste engelske række, skal ansættes som assistenttræner under Henry.

De to har aldrig spillet sammen, men de har mødt hinanden flere gange på banen, hvor Henry spillede som angriber og Terry som forsvarsspiller.

En af grundene til, at Thierry Henry tager John Terry med om bord, er, at englænderen har tilbragt hele sidste sæson hos Aston Villa, og han kender derfor klubben indgående.

Søndag aften annoncerede den tidligere engelske landsholdsspiller, at han indstiller karrieren - muligvis med et tilbud om at blive assistenttræner i sin tidligere klub in mente.

Terry er heller ikke helt uden erfaring som træner, da han har været en del af staben i Chelsea, hvor han har hjulpet ungdomsakademiet og også haft ansvaret for en U19 kamp.

Aston Villa ligger i øjeblikket nede som nummer 15 i den næstbedste række med ti point op til førstepladsen.

Derfor skal der ske noget i klubben, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at spille med i toppen i denne sæson, og henter de altså to store stjerne til at hjælpe dem med.

Den store klub fra Birmingham fyrede den tidligere træner, Steve Bruce, som mange fans var godt trætte af.

Derfor vil det nok glæde mange af dem, at de har hentet to stærke erstatninger, som godt nok er relativt uprøvede på sidelinjen, men som begge har enorm erfaring med spillet på banen.

Se også: Tysk storklub fyrer træneren efter elendig start

Se også: AGF føler sig snydt: - Det sker hele tiden mod os

Se også: Kæmpe forløsning - United i vildt comeback

18 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere