Chelsea cruiser videre i FA Cup'en

Andreas Christensen spillede hele kampen for Chelsea, da holdet vandt sikkert over Newcastle i FA Cuppen

Marcos Alonso efter sin scoring til slutresultatet 3-0: Foto:Ritzau Scanpix
Marcos Alonso efter sin scoring til slutresultatet 3-0: Foto:Ritzau Scanpix

Fodboldklubben Chelsea spillede sig søndag videre fra 4. runde i FA Cuppen.

Andreas Christensen og co. sejrede 3-0 hjemme over Newcastle og er således blandt de 16 bedste hold i den største engelske pokalturnering.

Chelsea lagde lidt sløvt ud, men de regerende mestre fik alligevel scoret to mål før pausen, begge signeret af Michy Batshuayi.

Den belgiske angriber er sædvanligvis ikke førstevalg, men søndag havde Chelsea-manager Antonio Conte givet ham chancen fra start.

Efter en halv times spil stod Michy Batshuayi fri foran mål til at modtage en tværpasning fra Marcos Alonso, og den 24-årige angriber scorede sikkert til 1-0.

Kort før pausen var han igen på spil, denne gang med en noget heldig scoring.

Michy Batshuayi trykkede af lige inden for straffesparksfeltet, og bolden ramte en modstander.

Derefter sejlede bolden i en stor bue over Newcastle-målmand Karl Darlow til 2-0.

Newcastle var tæt på at reducere før pausen, men Chelsea-målmand Wilfredo Caballero var vaks og parerede blandt andet en afslutning fra Jonjo Shelvey, der blev rettet af.

Chelsea forsøgte at lukke kampen i anden halvleg, og det lykkedes 18 minutter før tid.

Marcos Alonso scorede et smukt mål direkte på frispark, da han løftede bolden over det gæstende holds forsvarsmur.

Herefter virkede det som om, at Newcastle-spillerne mistede enhver tro på, at det var muligt at udfordre Andreas Christensens hold.

Se også: Først blev træneren fyret - nu sælger Randers angrebs-es

Se også: Argentinsk veteran skifter fra Barcelona til Kina
Andy Carroll var eftersigende tæt på at skifte til Chelsea, men en skade er kommet i vejen for dette. Foto: /Frank Augstein/AP Sport og Spil Mølby: Chelseas angriberjagt ligner en joke

2 kommentarer
Vis kommentarer