Chelsea i finalen: Eriksen og Tottenham slået i straffe-drama

Chelsea er klar til finalen i den engelske Liga Cup, efter at Tottenham torsdag blev besejret

Chelsea-spillern kunne juble, mens Tottenham-spillerne var skuffede efter afgørelsen på straffespark. Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
Chelsea-spillern kunne juble, mens Tottenham-spillerne var skuffede efter afgørelsen på straffespark. Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Chelsea er klar til finalen i den engelske Liga Cup.

Torsdag sendte Maurizio Sarris tropper Tottenham og Christian Eriksen ud efter straffesparkskonkurrence.

Chelsea revancherer 0-1-nederlaget i den første af de to semifinaler ved formelt set at vinde torsdagens kamp 2-1.

Reglen om udebanemål bruges ikke i Liga Cuppen, så der skulle altså en straffesparkskonkurrence til for at finde en vinder.

Her startede Christian Eriksen med at score. Men kort efter blev først Eric Dier og efterfølgende Lucas Moura skurkene, da de begge brændte deres forsøg.

Til sidst sendte David Luiz Chelsea i finalen, da brasilianeren sikkert sendte bolden i mål.

Chelsea møder Manchester City i kampen om trofæet.

Andreas Christensen har i denne sæson spillet samtlige kampe for Chelsea i Liga Cuppen, men var på grund af en mindre skade ikke med i kamptruppen torsdag.

Chelsea havde inden kampen noget at indhente, og det kom også til udtryk i første halvleg.

Eden Hazard og co. var tændte og kom også fortjent foran, da den franske midtbaneslider N'Golo Kanté med et drøn af et langskud sparkede hjemmeholdet foran.

Men ét mål var jo ikke nok for Chelsea. Holdet skyndte sig derfor at lægge bolden op på midterpletten, så kampen kunne sættes i gang igen.

Efter 38 minutter blev det 2-0, da Eden Hazard efter et flot opspil, som belgieren selv indledte, sendte bolden i mål og finalebilletten i Chelseas hænder.

Tottenham-manager Mauricio Pochettino må have talt med store ord i omklædningsrummet, for argentinerens hold kom ud til anden halvleg med fornyet energi.

Allerede efter fem minutter var der reduceret til 1-2.

Her headede Fernando Llorente, der har fået plads i startopstillingen, efter at stjerneangriberen Harry Kane for nylig blev skadet, et indlæg fra Danny Rose i mål.

Efter Tottenhams udligning steg tempoet og intensiteten. Det meste af spillet foregik i eller omkring de to straffesparkfelter, og begge hold formåede at spille sig til store chancer.

Det blev dog ikke til flere mål, og så skulle kampen afgøres i en straffesparkskonkurrence, fordi der ikke spilles med de sædvanlige 2 x 15 minutters ekstratid i Liga Cuppen.

Her endte det altså med Chelsea-triumf.

Se også: Kriseramt storklub chokerer: Suspenderer stjernetræner

Se også: Nissen assisterer for Ajax i pokaltriumf

Se også: Voldsomme Superliga-tal: DBU-chef er bekymret

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere