Hvis Pep Guardiola og Gabriel Jesus holder lidt igen med nytårsfejringen søndag aften, er det ganske forståeligt.
For nytårskampen i Premier League mod Crystal Palace blev nemlig en dyr én af slagsen for Manchester City og særligt den brasilianske superstjerne Gabriel Jesus.
Kampen var ikke mere end 23 minutter gammel, da Gabriel Jesus måtte lade sig udskifte med en skade, som han pådrog sig tidligere i kampen.
De første meldinger fra Storbritannien går på, at Gabriel Jesus er blevet ramt af en korsbåndsskade, og brasilianeren kan dermed se frem til en længere pause.
Jesus vidste i hvert fald godt, at den var helt gal, da han forlod banen i tårer, og ifølge flere medier, deriblandt goal.com, kan sommerens VM-slutrunde hænge i en tynd tråd for brasilianeren, idet han risikerer godt et halvt års skadespause.
Se billederne af en knust Gabriel Jesus øverst i artiklen.
Til britiske BT Sport forklarede manager Pep Guardiola dog efter kampen, at han håber, han kun skal undvære Gabriel Jesus nogle måneder, selv om brasilianeren forlod Selhurst Park på krykker:
Også den belgiske stjerne Kevin de Bruyne måtte forlade kampen - endda på en båre, da han blev nedlagt til i slutminutterne af kampen, der i øvrigt endte 0-0.
Det kostede dog også en skade til synderen, Jason Puncheon.
Se episoden herunder:
På trods af de dramatiske billeder skulle Kevin de Bruynes skade være knap så alvorlig som Gabriel Jesus', idet belgieren selv forklarede pressen efter opgøret, at han var 'okay'. Skadens omfang er dog fortsat ukendt.
På trods af søndagens nullert er Manchester City 14 point foran de nærmeste forfølgere i Premier League, Chelsea.
Læs mere om engelsk fodbold herunder:
Ingen ’Pep’ i nytårsfuser: City snublede i dramatisk opgør
Nike i kæmpe brøler? Melder Liverpool-stjernen klar for Barcelona
Sur Mourinho løfter sløret for Zlatans fravær efter ny bommert