Corona kan udskyde næste Premier League-sæson

Den engelske ligaforening EFL forudser, at næste Premier League-sæson måske ikke kan begynde i august

Manchester United og Harry Maguire (til højre) og Manchester City og Sergio Agüero kan se frem til en anderledes afvikling af denne sæson, som måske også kommer til at skubbe den kommende sæson. (Arkivfoto) Foto: Phil Noble/Reuters
Manchester United og Harry Maguire (til højre) og Manchester City og Sergio Agüero kan se frem til en anderledes afvikling af denne sæson, som måske også kommer til at skubbe den kommende sæson. (Arkivfoto) Foto: Phil Noble/Reuters

Engelsk fodbold står bomstille på grund af udbruddet af coronavirus.

Og måske kommer den nuværende pause i Premier League til at være så lang, at den også skubber den kommende sæson, der står til at begynde 8. august.

Det åbner Rick Parry, formand for ligaforeningen English Football League (EFL), op for i et interview med engelske BBC.

- Idéen om at dette er pænt overstået i juni, og at næste sæson starter i august, er ønsketænkning, siger Rick Parry.

Han advarer om, at tiltagene i England mod coronavirus kan blive længerevarende.

13. marts blev Premier League sat på pause frem til 4. april, inden man forlængede pausen til 30. april med håbet om at spille i maj.

Det er det håb, som Parry kalder ønsketænkning. Han vurderer, at det også kan komme til at rykke ved den kommende sæson, og han vil ikke garantere en bestemt dato for sæsonstart.

- Jeg tror, at der vil være en synergieffekt af dette i 18 måneder, så vi har brug for en masse fleksibilitet, siger Rick Parry.

Ifølge den engelske avis The Sunday Telegraph planlægger Premier League først at genoptage spillet 1. juni og spille i seks uger, så man kan begynde op i august igen.

Den skitseplan bliver i avisen kaldt den bedst mulige af alle tænkte scenarier, og det vil kunne mindske de tab af indtægter, klubberne står over for, da de i øjeblikket betaler løn til spillerne.

Udskydelsen af EM i fodbold fra 2020 til 2021 har skabt et hul, som kan udnyttes af de nationale ligaer, hvis situationen med coronavirus kræver det.

Avisen skriver, at spillerkontrakter, hvor mange slutter med udgangen af juni, kan blive et problem. Men Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) har lovet at se på mulige dispensationer.

I planen skriver The Sunday Telegraph, at Premier League og FA Cup'en genoptages for lukkede døre - altså uden tilskuere.

De danske Liverpool-fans jublede ved CL-triumfen i 2019. Nu gruer de for afslutningen på denne sæson. Foto: Redmen Family Premier League Vanvittigt frustrerende: - Det er en forbandelse

José Mourinhos tropper i Tottenham trænede torsdag igen trods coronaepidemien. Billederne her er dog fra før Champions League-kampen mod Leipzig i sidste uge. Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix Premier League Træner som om intet er sket

Kasper Schmeichel har doneret et stort beløb, der skal hjælpe Leicesters ældre i coronatiden. Foto: Andrew Yates/Reuters/Ritzau Scanpix Premier League Schmeichel hjælper med stor coronadonation