Dansk fodboldtræner får kæmpe-job: Overtager engelsk traditionsklub

Den tidligere Barcelona-spiller og spanske landsholdsspiller Thomas Christiansen er udnævnt som ny træner for Leeds United

Thomas Christiansen er ny Leeds-manager. Foto: René Schütze
Thomas Christiansen er ny Leeds-manager. Foto: René Schütze

Leeds United har torsdag meget overraskende end manager med dansk blod i årerne.

Kort efter klokken 15.00 dansk tid blev det officielt, at dansk-spanske Thomas Christiansen er klubbens nye manager.

- Vi ønskede at ansætte en, der kan hjælpe os med at skabe en vinder-kultur i klubben og forene alle i Leeds United fra spillerne til fansene og ultimativt tage klubben tilbage til, hvor vi alle føler, at vi hører til, siger direktør Angus Kinnear til klubbens hjemmeside.

- Thomas har været på vores radar fra et meget tidligt stadie i processen, og han etablerede sig hurtigt som en outstanding kandidat, siger Kinnear.

- Vi er sikre på, at vi har fundet en mand, der kan tage os til næste niveau, siger Kinnear.

Thomas Christiansen møder først medierne mandag på et pressemøde, som Leeds United sender live fra på Facebook. Se også: Thomas C.: Det bliver ikke større end Guardiola

Thomas Christiansen da han som spiller blev Bundesliga-topscorer for Bochum. Foto: AP
Thomas Christiansen da han som spiller blev Bundesliga-topscorer for Bochum. Foto: AP
 

Rygtet kom tidligere på dagen
Tidligere på eftermiddagen kunne flere medier fortælle, at Championship-klubben var tæt på at ansætte den dansk-fødte træner Thomas Christiansen, der stillede op for det spanske landshold og blandt andet var på kontrakt i FC Barcelona, men også spillede en sæson i Herfølge i år 2000, inden han blev topscorer i Bundesligaen for Bochum.

Daily Mail fortæller, at den 44-årige ville blive udnævnt som ny træner i klubben, efter han var til møde om jobbet med ejer Andrea Radrizzani tidligere i ugen.

Mødet, der blev holdt i Madrid, gik så godt, at Leeds-ejeren blev blæst bagover og straks stoppede sin søgen efter en ny træner.

Thomas Christiansen var senest træner for cypriotiske APOEL.

Leeds spiller aktuelt i Englands næstbedste række, Championship, hvor det i den forgangne sæson blev til en syvendeplads. Klubben har vundet det engelske mesterskab tre gange, senest i 1992.

Bliv klogere på Thomas Christiansen her
Thomas Christiansen: Den glemte dansker er toptræner i Cypern. (Foto: René Schütze) Sport og Spil Danske Thomas er fodboldgud på Cypern

14 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere