Dansk landsholdsspiller i problemer

Jonas Knudsen er i en svær situation i Ipswich Town, medgiver manager Paul Lambert

Jonas Knudsen med en glidende tackling i weekendens opgør mod Norwich, der blev tabt med 0-3. Foto: Ritzau Scanpix
Jonas Knudsen med en glidende tackling i weekendens opgør mod Norwich, der blev tabt med 0-3. Foto: Ritzau Scanpix

Den danske landsholdsspiller Jonas Knudsen har været ude af holdet i Ipswich Town på det seneste, og han lignede en færdig mand i klubben i januars transfervindue, men et skifte blev aldrig til noget, og i weekendens kamp mod Norwich var han tilbage på holdkortet efter seks kampes fravær.

Man skal ikke bladre meget rundt på sociale medier for at finde ud af, at Jonas Knudsen, der åbent har fortalt, at han er klar på at prøve noget nyt efter næsten fire år i Ipswich, ikke er en særlig populær spiller blandt en gruppe af klubbens fans, men manager Paul Lambert er tilfreds med sin danske back.

- Det er en svær situation, men det var ikke svært at bringe ham tilbage i truppen. Jeg tror, at han regnede med, at han skulle væk i januar, og det satte os i en situation, hvor vi troede, vi skulle miste vores venstre back, så vi var nødt til at hente Callum Elder ind for at hjælpe. Men han og Myles Kenlock er unge spillere, siger Paul Lambert ifølge East Anglian Daily Times og fortsætter:

- Vi har ikke hørt fra nogle klubber angående Jonas, men vi havde en snak for at finde ud af, hvor hans hoved var, og hvordan situationen var. Jeg synes, han kom ind og gjorde det rigtig godt.

Jonas Knudsen og Ipswich Town tabte opgøret mod Norwich med 0-3. Den tidligere Brøndby-spiller Teemu Pukki blev dobbelt målscorer for 'kanariefuglene'

Se også: 18-årig sigtet for dommer-angreb
Se også: OB med sjældent stor-salg

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere