Dansk VM-profil afviser kontrakt - vil til Premier League

Sky Sports rapporterer, at Andreas Bjelland ikke vil forlænge sin aftale med Brentford, da han øjner et skifte til Premier League.

Andreas Bjelland håber på en kontrakt i Premier League. Foto: Lars Poulsen
Andreas Bjelland håber på en kontrakt i Premier League. Foto: Lars Poulsen

Andreas Bjelland har kontraktudløb hos Brentford til sommer, men selv om klubben har tilbudt den danske landsholdsspiller en forlængelse, vil Bjelland ikke fortsætte i Championship-klubben.

I stedet jagter han et skifte til Premier League, og her har han efter sigende også flere bejlere, ligesom flere Bundesliga-klubber er ude efter stopperen.

Det rapporterer Sky Sports, der imidlertid ikke sætter navn på klubberne.

Sky Sports rapporterer samtidig, at han ikke vil afgøre sin fremtid inden VM-slutrunden, hvor han forventes at være en del af Åge Hareides startopstilling, men Brentford forventer, at han skifter. I hvert fald er de begyndt at lede efter en erstatning.

29-årige Bjelland spillede i FC Twente, inden han i 2015 skiftede til den engelske klub, der har flere danskere på lønningslisten. Således er også Henrik Dalsgaard og Emiliano Marcondes en del af førsteholdstruppen, mens Thomas Frank er en del af trænerstaben.

Se også: Manchester Citys mestre smadrer West Ham

Se også: Chelsea ånder Tottenham i nakken

Se også: Højbjerg og co. tæt på overlevelse i Premier League

0 kommentarer
Vis kommentarer