Dansk VM-stjerne tæt på skifte: - Han er i Spanien og taler med dem nu

Martin Braithwaite er i dialog med spanske Leganés, der efter alt at dømme kommer til at leje Middlesborough-angriberen for resten af sæsonen

Martin Braithwaite er på vej væk fra Middlesbrough. Den danske landsholdsangriber er i dialog med spanske Leganés. Foto:  Owen Humphreys/AP
Martin Braithwaite er på vej væk fra Middlesbrough. Den danske landsholdsangriber er i dialog med spanske Leganés. Foto: Owen Humphreys/AP

Martin Braithwaite ser endelig ud til at slippe væk fra Middlesbrough.

Den danske landsholdsangriber har aldrig fundet fodboldlykken i den nordengelske, og nu tyder alt på, at han skal forsøge at få karrieren på rette kurs i La Liga.

I hvert fald har klubben fra The Championship efterkommet angriberens ønske om at komme væk, og Braithwaite er i dialog med Leganés.

- Braithwaite taler med Leganés. Det er en klub, som var interesseret i ham i sommer, men naturligvis ville vi ikke lade ham gå der.

- Men han er i Spanien og taler med dem nu, og vi tror, at det vil ske. Og så må vi videre, siger Middlesbrough-manager Tony Pulis ifølge TeessideLive.

Den 27-årige tidligere Esbjerg-spiller bliver lånt ud for resten af sæsonen, og der er anden gang i Pulis' regeringstid, at Braithwaite søger væk på lån.

I sidste sæson blev han lejet ud til Bordeaux kort efter Pulis' ankomst til Middlesbrough.

- Jeg har ikke haft meget tid ham med. Jeg havde omkring to-tre uger med Martin, før han skiftede sidste år, og fire eller fem måneder i denne sæson, så jeg har ikke haft meget tid, men held og lykke til ham.

- Han ville af sted i sommer, men vi ønskede ikke at lade ham gå. Nu får han sit skifte, siger Middlesbrough-manageren, der vist aldrig bliver blandt danskerens favoritter.

Martin Braithwaite nåede tre scoringer i The Championship i denne sæson, men har ikke spillet meget på det seneste og fik sin seneste ligakamp 1. december.

Leganés kæmpet for eksistensen i La Liga. Klubben fra udkanten af Madrid ligger nummer 16 og har fire point ned til nedrykningsstregen.

Se også: Smil bare, Eriksen: Startede året med et brag

Se også: Efter kæmpe nedtur: Arsenal slog til i lokalderby

Se også: Gratis PL-stjerne kan vælge og vrage: Fem storklubber vil have ham

Nicki Bille vendte hjem til FC Nordsjælland efter et ophold i italienske Reggina med blandet succes. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Bag om ballade-Bille: Fra stortalent til skandaleramt

14 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere