Dansker vil købe klubben - nu besætter rasende fans stadion

Charlton-tilhængerne protestede lørdag mod ejer Paul Elliott og den engelske divisionsforening. De vil have Elliott ud og danske Thomas Sandgaard ind. En gruppe har besat bestyrelseslokalet på The Valley

Omkring 500 Charlton-fans mødte lørdag op uden for klubbens stadion, The Valley. De er godt trætte af det cirkus, der omgiver deres klub. Foto: Privatfoto
Omkring 500 Charlton-fans mødte lørdag op uden for klubbens stadion, The Valley. De er godt trætte af det cirkus, der omgiver deres klub. Foto: Privatfoto

Charlton-tilhængerne har fået nok!

De seneste måneder har været et sandt kaos i London-klubben, og lige nu er der et juridisk slagsmål om, hvem der egentlig ejer klubben.

Paul Elliott mener, at han overtog klubben tilbage i juni, men forretningsmanden fra Manchester blev ikke godkendt af den engelske divisionsforening.

Den besked fik han tidligere på måneden, men Elliott har ikke givet op og kæmper med juraen som våben for, at Charlton ikke bliver solgt til danske Thomas Sandgaard, der forhandler med de tidligere (og ifølge Sandgaard også nuværende) ejere om et køb…

Det er temmelig kaotisk og kompliceret, og Charlton-tilhængerne er godt trætte af, hvad der sker med deres klub, der alene i 2020 har haft tre forskellige ejere.

De vil have Paul Elliott ud af deres klub, og derfor valgte en stor gruppe fans lørdag at protestere mod Elliott og den engelske divisionsforening, EFL.

De forstår ikke, at Paul Elliott kan stille sig i vejen for et salg af en klub, som han ikke er blevet fundet egnet til at styre. 

Ifølge Sky Sports mødte omkring 500 Chartlon-fans lørdag middag op uden for klubbens stadion, The Valley, og en enkelt fansgruppering - gruppen Fans4Fans - har sågar besat bestyrelseslokalet på The Valley.

Gruppen har sunget Chartlon-sange, drukket vin og spist ost og har først tænkt sig at forlade lokalet, når den juridisk ejer af Charlton personligt møder op og rent formelt beder dem forlade området.

Det store spørgsmål er så, hvem det er.

Den danske forretningsmand Thomas Sandgaard vil som bekendt meget gerne overtage klubben og har tidligere udtalt sig i optimistiske toner.

Tidligere på ugen fortalte han Sky Sports News, at han både håbede og forventede, at en aftale om at købe klubben ville være på plads ved udgangen af ugen.

- Måske skal vi forvente et par mindre overraskelser, før vi krydser målstregen, så muligvis tager det et par uger mere. Men jeg håber, at vi når en fælles forståelse i denne uge, lød det fra Thomas Sandgaard, der håber at overtage ejerskabet i samlet aftale til lige over 400 mio. kr.

Charlton rykkede den forgangne sæson ned i den tredjebedste række i England (Arkivfoto). Foto: Paul Childs/Ritzau Scanpix Engelsk fodbold Dansker vil købe traditionsklub for 400 millioner

Den 62-årige danske forretningsmand er stifter af virksomheden Zynex Inc, der producerer medicinsk udstyr. Han flyttede til USA i 1996 og er ifølge South London Press god for over tre milliarder kroner.

Ifølge Sky Sports har Sandgaard lørdag været i telefonisk kontakt med gruppen af 'Charton-besættere' og fortalt dem, at han er beæret over at have muligheden for at købe Charlton.

London-klubben, der igennem årene har haft adskillige danskere, rykkede i sidste sæson ud af The Championship, men Sandgaard har store planer og håber at kunne føre klubben tilbage i Premier League.

Men først skal han løse alle juridiske tvister, så han kan få fingre i den engelske kaosklub.

Pierre-Emile Højbjerg debuterede lørdag for Tottenham i en træningskamp mod Ipswich fra Englands tredjebedste række. Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix Premier League Højbjerg hjælper Tottenham til kanonstart i debut

Brøndbys Kasper Fisker efter superligakamp mellem FCK- Brøndby IF i Telia Parken søndag den 12 juli 2020. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Brøndby Midtbaneprofil går et skridt ned

Foto: Ritzau Scanpix/Terje Pedersen Skisport Avis siger undskyld til skandale-legende

6 kommentarer
Vis kommentarer