Dommer får absurd karantæne: Tvang Nadims anfører til sten, saks, papir

En dommer i den bedste engelske række for kvinder glemte sin mønt og fik i stedet anførerne til at slå sten, saks, papir inden kampen

Steph Houghton (tv) var involveret i en bizar episode, da hun skulle trække lod inden Manchester City-Reading. Arkivfoto: AP
Steph Houghton (tv) var involveret i en bizar episode, da hun skulle trække lod inden Manchester City-Reading. Arkivfoto: AP

Fantasien overgår ofte virkeligheden.

I særdeleshed i kampen mellem Manchester City og Reading i den bedste engelske række for kvinder, Women's Super League, 26. oktober, hvor dommeren David McNamara blev ramt af en kortslutning inden kampen. I hvert fald i overført betydning.

Dommeren havde glemt sin mønt, som ellers er obligatorisk, når det skal afgøres, hvem der vælger side, og hvem der skal starte med bolden.

Og hvad gør man så?

David McNamara mente tilsyneladende, at den eneste rigtige løsning var at få Manchester City og Readings anførere, Steph Houghton og Kirsty Pearce, til at kaste sig ud i en klassisk sten, saks, papir om retten til at vælge bold eller banehalvdel. Førstnævnte er også anfører for det engelske landshold og har netop rundet 100 kampe for 'Three Lions'.

Kampen blev vist i tv, og det engelske fodboldforbund (FA) synes åbenbart ikke specielt godt om synet af to professionelle fodboldspillere i færd med at slå sten, saks, papir og har derfor straffet dommeren med karantæne i tre uger.

- Dommeren glemte sin mønt og i det øjeblik - i en tv-kamp - var han virkelig presset på tid. Han skulle have været bedre forberedt. Han skulle have haft en mønt. Det var skuffende, og det er upassende. Det er meget uprofessionelt, siger chefen for dommerne, Joanna Stimpson ifølge The Times.

Den holdning bakkes op af en officiel udtalelse fra fodboldforbundet.

- FA kan bekræfte, at dommer David McNamara er suspenderet i 21 dage med start mandag 26. november efter at have accepteret en sigtelse for 'ikke at have handlet i spillets bedste interesse', lyder det fra en talsmand for FA.

Den danske Manchester City-spiller Nadia Nadim oplevede fadæsen på nærmeste hold, men måtte til gengæld se hele kampen fra bænken.

David McNamara har ikke selv kommenteret hverken episoden eller karantænen, men mon ikke han husker mønten, når han er tilbage i aktion efter 16. december.

Kampen mellem Manchester City og Reading sluttede 1-1.

Holland - 8. nov. 2018 - kl. 16:42 Nøgen stripper invaderer hollandsk fodbold: Her afbryder hun kampen

Se også: Vildt jobskifte - fra fodboldstjerne til superskurk

Karlo Bartolec kan blive det næste stjerneskud, der flyver fra Superligaen. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Millionerne vælter ind: Han bliver klubbens næste kongesalg

22 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere