Engelsk fodbold i chok - legende hastet på hospitalet

Tottenham-legenden Glenn Hoddle kollapsede på sin 61 års fødselsdag få timer før, han skulle på live-tv

Glenn Hoddle, der her troner over Garth Crooks og Osvaldo Ardiles i storhedstiden i Tottenham, kollapsede på sin 61 års fødselsdag. Foto: Topfoto
Glenn Hoddle, der her troner over Garth Crooks og Osvaldo Ardiles i storhedstiden i Tottenham, kollapsede på sin 61 års fødselsdag. Foto: Topfoto

Fans af Tottenham og det engelske landshold sender lørdag deres tanker til Spurs-legenden Glenn Hoddle, efter at midtbane-legenden blev hastet på hospitalet efter et pludseligt kollaps i studiet hos tv-stationen BT Sport.

Det skriver blandt andre BBC.

Hoddle var netop blevet fejret med kage af kollegerne på programmet BT Sports Score, fordi han lørdag fylder 61 år, da han angiveligt kollapsede, og umiddelbart efter blev kørt på hospitalet.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvad Glenn Hoddle fejler. Blot, at han pludselig blev 'alvorlig syg'.

I første omgang var det kollegaen hos BT Sports, Jake Humphrey, der afslørede den dramatiske episode på Twitter.

- Vores ven og kollega Glenn Hoddle blev alvorligt syg i BT Sports studie her til morgen. Derfor vil der ikke blive sendt BT Sport Score. Vi er alle med dig lige nu, Glenn. Vi sender kærlighed og styrke, skriver Humphrey.

Glenn Hoddle, der her troner over Garth Crooks og Osvaldo Ardiles i storhedstiden i Tottenham, kollapsede på sin 61 års fødselsdag. Foto: Topfoto
Glenn Hoddle, der her troner over Garth Crooks og Osvaldo Ardiles i storhedstiden i Tottenham, kollapsede på sin 61 års fødselsdag. Foto: Topfoto

Tv-værten er langt fra den eneste, der sender varme tanker til Glenn Hoddle.

Således har blandt andre fans, Tottenham, det engelske landshold og en lang række tidligere med- og modspillere sendt hilsner og ønsker om hurtig helbredelse til Glenn Hoddle, der som aktiv blev regnet som den største tekniske begavelse i engelsk fodbold i sin generation.

Glenn Hoddle spillede for Tottenham i perioden 1975-1987, hvor han blandt andet var med til at vinde to FA Cup-finaler og UEFA Cup'en.

Siden optrådte han for franske Monaco, inden han blev spillende manager i først Swindon og siden Chelsea.

Han opnåede også at blive engelsk landstræner, og førte 'Three Lions' til VM i 1998. Hans periode som engelsk landstræner blev dog yderst kontroversiel, da han først droppede Paul Gascoigne til VM-slutrunden, hvor han til gengæld medbragte den forkætrede healer Eileen Drewery.

Året efter måtte han trække sig som engelsk landstræner efter et interview i The Times, hvor han - mens han talte om sin tro som genfødt kristen - forklarede, at han mente, at handicappede betalte prisen for fejl i tidligere liv.

Han fortsatte som klubtræner i Southampton, Tottenham og Wolverhampton, inden han valgte at fokusere på opgaver i medierne.

Se også: Manchester United-spillere udeblev i protest: Nu vanker der bøde

Se også: Dansk landsholdsspiller får tidligere Premier League-manager som chef

Se også: Eriksen og Tottenham må vente: Farcen fortsætter

10 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere