Engelsk fodbold-ikon i retten for sex-overgreb: - Ti stille!

Paul Gascoigne havde svært ved at holde mund under tirsdagens retsmøde i sagen om et seksuelt motiveret overgreb i et tog

Presseopbuddet var massivt, da Paul Gascoigne mødte op ved retten. Foto: Ritzau Scanpix
Presseopbuddet var massivt, da Paul Gascoigne mødte op ved retten. Foto: Ritzau Scanpix

Den tidligere engelske landsholdsspiller Paul Gascoigne har haft adskillige problemer med alkohol og besynderlig opførsel, siden karrieren sluttede definitivt i 2005, og tirsdag blev endnu et kapitel føjet til den efterhånden triste historie.

51-årige 'Gazza' mødte op i Teeside Crown Court i Middlesbrough som led i en sag, der udspillede sig i et tog mellem York og Newcastle i august sidste år. Her blev Paul Gascoigne anholdt for at kysse en kvinde uden hendes samtykke.

Den detroniserede fodboldspiller har fra begyndelsen nægtet sig skyldig i anklagerne om seksuelt overgreb. I retten bedyrede han sin uskyld med forklaringen om, at han har en tilbøjelighed til at kysse folk på en 'ikke-seksuel måde', som det blev formuleret.

Under det ti minutter lange retsmøde måtte dommer Simon Bourne-Arton flere gange bede Paul Gascoigne om at tie stille, fordi han talte højt og afbrød. Blandt andet da dommeren fortalte, at sagen først kan komme endeligt for retten 14. oktober.

- Høje dommer, lød det fra Gascoigne, inden han hurtigt blev banket på plads.

- Ti stille, svarede Simon Bourne-Arton.

Artiklen fortsætter under billederne.

Paul Gascoigne med sit entourage på vej væk fra retten i Middlesbrough. Foto: Ritzau Scanpix
Paul Gascoigne med sit entourage på vej væk fra retten i Middlesbrough. Foto: Ritzau Scanpix
 

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Efterfølgende forklarede Paul Gascoigne, at han var træt og bange, men dommeren mente ikke, at det fremmede hans sag at snakke for meget.

- Alle kan høre, hvad du siger. Det er i din interesse at tale lavt, lød forslaget fra dommeren, der også gjorde gjorde Gascoigne opmærksom på, at han har pligt til at møde i retten 14. oktober.

- Det gør jeg, høje dommer. Jeg kan ikke vente. Jeg har ikke gjort noget forkert, sagde Gascoigne, inden han ifølge The Guardians udsendte kyssede sine fingre og løftede dem mod dommeren.

Paul Gascoigne havde en stor karriere, som førte ham forbi klubber som Newcastle, Tottenham, Lazio, Rangers, Middlesbrough og Everton, ligesom han også nåede 57 landskampe for England.

Paul Gascoigne kyssede sin sikkerhedsvagt på kinden - sandsynligvis som et bevis på sin tilbøjelighed til at kysse folk uden seksuelle hensigter. Foto: Ritzau Scanpix
Paul Gascoigne kyssede sin sikkerhedsvagt på kinden - sandsynligvis som et bevis på sin tilbøjelighed til at kysse folk uden seksuelle hensigter. Foto: Ritzau Scanpix
 

Se også: Fodbolddommer tiltalt for overgreb mod 300 drenge: Danskere blandt ofrene

Se også: Den triste historie uden ende: Gascoigne anklaget for sexovergreb

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere