Engelsk fodboldspiller springer ud som homoseksuel

Den engelske Blackpool-spiller Jake Daniels er sprunget ud som homoseksuel

Jake Daniels (højre) spiller i Blackpool. Foto: Mark Cosgrove/Ritzau Scanpix
Jake Daniels (højre) spiller i Blackpool. Foto: Mark Cosgrove/Ritzau Scanpix
Følg Fodbold

Jake Daniels vil blive skrevet ind i fodboldens historiebøger.

Til Sky Sports fortæller han nemlig, at han er homoseksuel.

Han er dermed den første professionelle fodboldspiller på herrernes side, der er sprunget ud som homoseksuel, siden Justin Fashanu gjorde det i 1990 i en alder af 29 år.

Men for 17-årige Jake Daniels er hans fodboldkarriere kun lige begyndt.

Til daglig spiller han i Blackpool i den næstbedste række i England, Championship.

Og selvom homoseksualitet er et tabubelagt emne i fodbold, så har alle omkring ham været meget støttende og nysgerrige.

- Blackpool har været helt fantastiske. Jeg er hos dem hver dag, og jeg føler mig sikker. Mine holdkammerater har også været meget støttende, og de har altid haft min ryg.

- De har stillet tonsvis af spørgsmål. De har været draget, og deres reaktion har været skøn. Det er bedre, end jeg nogensinde kunne have drømt om.

En tung byrde
Selvom Daniels først er sprunget ud i en alder af 17 år, så har han vidst, siden han var cirka seks år gammel, at han var homoseksuel.

Han har bare ikke sagt et pip til nogen og afvist det, når nogen har spurgt, om han ikke var homoseksuel.

Da han endelig fandt mod til at fortælle sin mor og søster, som han bor med, kom det ikke just bag på dem.

- Ja, det ved vi allerede godt.

Hemmeligheden har været tung at bære rundt på for den unge angriber, men det var en kæmpe lettelse, da han endelig kunne fortælle det.

- Siden jeg er sprunget ud over for min familie, klub og mine holdkammerater er perioderne med overtænkning og stress væk. Det påvirkede mit mentale helbred. Nu er jeg bare selvsikker og endelig glad for at være mig selv.

Tabu og tilråb
Frygten for at springe ud har helt sikkert bundet i reaktionerne fra uforstående fodboldfans, fortæller han.

- Selvfølgelig er jeg opmærksom på, at der vil komme en reaktion på det, og nogle af dem vil være homofobiske - måske på stadion eller sociale medier.

- Som jeg ser det, råber de ting af mig, mens de ser mig spille en kamp, som de har betalt for at se, og jeg lever bare livet og tjener penge på det. Så råb, hvad du vil, det kommer ikke til at gøre en forskel.

Jake Daniels håber, at han kan sætte en sneboldeffekt i gang. Han vil gerne være en rollemodel for andre, der også skjuler sin seksualitet, og måske endda være årsag til at andre springer ud.

Flere klubber, ligaer og fodboldforeninger har offentligt givet deres støtte til Daniels.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ekstra Bladet har netop lanceret en podcast om det skandaleombruste VM 2022 i Qatar. Du kan høre første afsnit nedenfor

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Læs også:

Glad Eriksen: Jeg modbeviste Laudrup

Talentet sigter efter udlandet

Sådan har du ikke set Thomas Frank før

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind