Engelsk landstræner under anklage: Rådgav om at omgå transfer-regler

Sam Allardyce er under kraftig beskydning lige nu, efter The Telegraph har skrevet om hans rådgivning

Den engelske landstræner var lutter smil, da han blev ansat (Foto: AP)
Den engelske landstræner var lutter smil, da han blev ansat (Foto: AP)
Følg Engelsk fodbold

Den engelske landstræner er havnet i et stormvejr af de helt store.

Ifølge The Daily Telegraph har Sam Allardyce nemlig modtaget omkring 400.000 engelske pund svarende til 3,4 millioner danske kroner fra et firma. Og så har han rådgivet rigmænd om, hvordan de omgår transferreglerne.

Rigmændene skulle komme fra et firma baseret i Asien, og Allardyce har angiveligt haft to møder, som i alt har varet fire timer.

Lidet anede han, at rigmændene var journalister under dække. Telegraph har nemlig iværksat en ti måneder lang undersøgelse, som skulle afdække bestikkelse og korruption i den engelske fodboldverden.

Artiklen fortsætter under tweetet

Mediet beretter, at landstræneren skulle have fortalt, hvordan man omgår det engelske forbunds regler omkring tredjepartsejerskab.

Han kendte til flere agenter, som gjorde den slags, og landstræneren skulle blandt andet have udtalt:

- Man kan stadig komme omkring dem (Transfer-reglerne, red.). Det er åbenlyst, at de store penge ligger der.

Fodboldforbundet vil have svar
Allardyce overtog jobbet som engelske landstræner i juli efter Roy Hodgson, og nu ser det ud til, at hans job er i fare, hvis The Telegraphs oplysninger holder stik.

- Vi har bedt The Telegraph om at give os alle informationerne i denne sag, og vi afventer deres svar, siger det engelske fodboldforbund i følge The Sun.

Allardyce fortalte i øvrigt også 'rigmændene', at de engelske spillere underpræsterede, fordi de havde 'psykologiske barrierer', og at den tidligere landstræner Roy Hodgson manglede personlighed.

The Telegraph har forsøgt at indhente en kommentar fra de involverede, men de har ikke fået svar. De svar bliver nok afkrævet i den kommende tid.

I de følgende dage vil det engelsk medie udrulle flere af deres afsløringer.

Rooney har planlagt sit landsholdsstop

Her er Hareides hold: Udelader Bendtner igen

FAKTA: Tredjepartsejerskab

Tredjepartsejerskab i fodbold er, når en tredjepart end spilleren og klubben ejer spillerens økonomiske rettigheder.

Det er en praksis, der har været alment udbredt i Sydamerika og Sydeuropa.

Det foregår ved, at forretningsmænd, rigmænd eller investorer køber andele i spillere - ofte unge talentfulde spillere - for at tjene på dem, når de bliver solgt videre.

I Danmark har det været anvendt i adskillige klubber, som har haft økonomiske problemer og derfor - i jagten på hurtig likviditet - har solgt rettighederne til de attraktive spillere til investeringsselskaber eller enkeltpersoner.

Tredjepartsejerskaber har også gået under navnet playersponsorater.

De blev allerede i 2008 forbudt i England.

En af de mest berømte sager om tredjepartsejerskaber stammer fra 2006, hvor argentinerne Carlos Tevez og Javier Mascherano skiftede til engelske West Ham fra den brasilianske klub Corinthians via investeringsfirmaet Media Sports Investment, der fortsat ejede rettighederne til spillerne. Det fik de involverede en stor bøde for.

Sådan er de danske agentregler:

- En spilleragent må kun modtage betaling fra den part, han repræsenterer.

- En spilleragent må kun repræsentere én part.

- Spilleren skal beskattes af et agent-honorar, hvis klubben betaler på vegne af spilleren til agenten.

- Agent-honoraret er fradragsberettiget for spilleren.

- Agenten må kun modtage honorar i takt med, at spilleren modtager sin honorar-relaterede løn.

- Spillere og klubber må kun lade sig repræsentere i forhandlinger af licenserede agenter

- Hvis en spiller repræsenteres af en agent, skal det fremgå af spillerkontrakten

Kilde: Spillerforeningen

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag