Når snakken går på, hvem der er den bedste danske målmand gennem tiden, er diskussionen kort.
Peter Schmeichel er uden tøven den keeper, som de fleste vil nævne.
Men det er ikke kun i Danmark, at danskeren med den røde tud nyder stor anerkendelse.
Også i det engelske var og er han et kæmpe hit.
Således fremgår det af en afstemning på Englands største medie BBC, hvem læserne ser som den største Premier League-målmand gennem tiderne, at der ikke er nogen bedre end Peter ’The Great Dane’ Schmeichel.
Til trods for at han var oppe imod koryfæer som Edwin Van der Sar, Jens Lehmann og den nuværende superstjerne David de Gea, kan de kun se røgskyen af Schmeichel, der vandt afstemningen med hele 53 procent af stemmerne.
Superliga-legende tvunget til karrierestop: I dag arbejder han i Meny
Glorværdig karriere
Igennem sin tid i det engelske spillede danskeren 292 ligakampe for Manchester United, mens det blev til 29 kampe i både Aston Villa og Manchester City.

Den danske landsholdstrøje trak han over hovedet 129 gange fra 1987 til 2001.
Sammen med de mange kampe har han løbende fået fyldt sit trofæskab op. I flæng kan fem Premier League-titler, tre FA Cup-trofæer, en Champions League-triumf og et portugisisk mesterskab nævnes. Derudover er han blevet kåret til Årets Danske Fodboldspiller tre gange og er både skrevet ind i den danske og engelske Hall of Fame.
I april 2003 trak han sig i en alder af 40 år tilbage fra professionel fodbold, hvorefter han har deltaget i flere tv-programmer.
Blandt andet 'The Schmeichel Show', der i 2018 blev sendt på det statsejet russiske medie Russia Today.
Schmeichels datter vejede 120 kilo: Se hendes VILDE forvandling
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.