Et døgn til CL-finale: Liverpool og Salah tager vigtig beslutning

Mohamed Salah spiser og drikker frem mod Champions League-finalen. Det slår Liverpools fysioterapeut fast

Mohamed Salah faster ikke alligevel før Champions League-finalen. Foto: AP
Mohamed Salah faster ikke alligevel før Champions League-finalen. Foto: AP

Lørdagens Champions League-finale i fodbold mellem Real Madrid og Liverpool falder sammen med ramadanen.

Det har ført til historier og rygter om, at Liverpools stjerneangriber Mohamed Salah, der er muslim, ville faste, selv om han skal på banen og fysisk levere på højeste niveau i karrierens største kamp.

Liverpool-fysioterapeut Ruben Pons afviser, at Salah faster op til finalen.

- Han har ikke gjort det (fastet, red.) torsdag, og han vil ikke gøre det fredag og på spilledagen, så i den forstand er det perfekt. Han har været fleksibel.

- Salah fastede, mens vi var i Marbella (på træningslejr, red.), men spiste normalt torsdag, og han vil fortsætte ramadanen efter finalen. Han glæder sig meget, er på mærkerne og ser frem til lørdagens kamp, siger Ruben Pons ifølge ESPN.

Den egyptiske angriber fulgte ifølge Romas direktør ramadanen til punkt og prikke, da han spillede i den italienske klub. Derfor har der været spekuleret i, om han sammen med flere andre muslimer på holdet ville faste helt op til Champions League-finalen.

Ud over Salah er Sadio Mane og Emre Can også muslimer hos Liverpool, mens Karim Benzema og Achraf Hakimi er det hos Real Madrid.

Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix
Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix
 

Ifølge ph.d. i muskelbiologi Anders Fabricius Nedergaard vil faste op til en stor sportspræstation gå ud over koncentrationen og ydeevnen.

- På et tidspunkt vil sportsfolk møde muren, hvis de ikke har tanket op med kulhydrat og væske. Især i en fodboldkamp, hvor man spurter og holder pause på skift, så brænder man hurtigere igennem sit kulhydratlager.

- Helt konkret, så påvirker det både kredsløbet og hjernen. Og når blodsukkeret og væskemængden i kroppen falder, så har man en større følelse af træthed.

- Jeg vil i hvert fald råde spillerne til at tanke op med kulhydrat og væske op til sådan en kamp, siger han.

Champions League-finalen spilles i Ukraines hovedstad Kijev og fløjtes i gang 20.45 lørdag aften.

Se også: Agent afslører: To klubber med milliard-bud til Real

Se også: Så er det officielt: Andres Iniesta klar for ny klub


Bubacarr Sanneh tiljubles af Erik Sviatchenko efter den utrolige vigtige scoringen på Brøndby stadion i mandags. Sport og Spil Pris-eksplosion: Købt for halvanden million i vinter – nu koster han 50!

25 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere