Fjerner forbud: Tradition tilbage i storklub

Efter flere års tørke - Liverpool-spillere må igen røre ikonisk skilt

Nu får spillerne lov til at genindføre en gammel tradition af chef Klopp. Foto: Ritzau Scanpix
Nu får spillerne lov til at genindføre en gammel tradition af chef Klopp. Foto: Ritzau Scanpix

En sjov tradition er vendt tilbage efter flere års tørke på Anfield Road.

Tilbage i 2016 forbød Jürgen Klopp sine spillere i Liverpool at røre ved det ikoniske skilt 'This is Anfield' i spillertunnellen, inden de løb på banen før en kamp. Dengang sagde den tyske manager følgende:

- Jeg har fortalt mine spillere, at de ikke skal røre ved 'This is Anfield', indtil vi vinder noget igen.

Men den tradition er nu tilbage. Som mange nok ved, vandt Liverpool den prestigefyldte Champions League-turnering i sidste sæson, og derfor har spillerne nu fået lov til at røre ved det ikoniske skilt, før de indtræder grønsværen på det legendariske stadion.

Derfor fik Gini Wijnaldum og Liverpools anfører, Jordan Henderson, lov til at røre ved skiltet igen inden fredagens premiere mod Norwich i Premier League.

- Chefen ville ikke lade os røre ved skiltet, indtil vi vandt et trofæ. Nu er det tid, skriver Wijnaldum på sin Twitter-profil.

Liverpool åbnede den nye sæson af Premier League med en sikker sejr på 4-1 over oprykkerne fra Norwich og spiller onsdag aften Super Cup-finale mod Chelsea.

Se også: Ajax bekræfter: - Dolberg kan skifte denne uge

Gediminas Mazeika og Victor Nelsson kigger på straffesparkspletten. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix FC København - 14. aug. 2019 - kl. 11:17 Mudderpletten alle taler om: - Det var meget mystisk

6 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere