Fodboldkommentator død - kendt fra populært computerspil

Den engelske fodboldkommentator Peter Brackley er død efter længere tids sygdom. Han blev 67 år

Peter Brackley blev kendt for at være stemmen for italiensk fodbold i England. Foto: Bob Thomas/Getty Images
Peter Brackley blev kendt for at være stemmen for italiensk fodbold i England. Foto: Bob Thomas/Getty Images

1990'erne var for mange fodboldfans det årti, hvor en livslang forelskelse til italiensk fodbold blev grundlagt. Serie A var dengang præget af store profiler som Roberto Baggio og Gabriel Batistuta, der red på en succesbølge, og det smittede af rundt omkring i Europa.

Den italienske liga blev sendt ud i tv-stuerne rundt omkring i Europa. Også i England, hvor man fra 1992 begyndte at sende Serie A til de engelske seere med tv-programmet 'Football Italia'.

Her var engelske Peter Brackley hovedkommentator i en årrække, og det gjorde ham til en legendarisk personlighed hos de engelske fodboldelskere. Men desværre for dem har Brackley kommenteret sin sidste kamp.

Englænderen gik bort søndag i en alder af 67 år. Det skriver flere engelske medier, og det bekræftes også af Brackleys livslange favoritklub Brighton.

Peter Brackley lagde blandt andet stemme til italienske stjerner som Roberto Baggio, der dominerede Serie A i 1990'erjne. Foto: AP
Peter Brackley lagde blandt andet stemme til italienske stjerner som Roberto Baggio, der dominerede Serie A i 1990'erjne. Foto: AP
 

Danske læsere vil måske kende Brackleys stemme fra det utroligt populære fodboldspil Pro Evolution Soccer, som Brackley fra 2002 til 2006 lagde stemme til.

- Alle i klubben er dybt berørt af nyheden om Peter Brackleys død. Vores bedste ønsker går til Peters familie og hans venner i denne svære stund, skriver Premier League-klubben på Twitter.

Engelske sportsjournalister mindes også Brackley og hylder ham for at have været med til at åbne deres øjne for en helt anden type fodbold.

Brackley havde de seneste år kæmpet med sin helbred. I 2016 blev han ramt af et hjerteanfald, og han havde lignende problemer tidligere i år.

Han nåede at kommentere adskillige VM - og EM-slutrunder startende helt tilbage i 1984, hvor han fulgte EM-slutrunden i Frankrig.

13 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere