Fortæller sin utrolige historie

Han var for en stund Premier League-stjernen Troy Deeneys trofaste makker i angrebet, men skader og ulykker bremsede karrieren for Rory Curtis

Rory Curtis (yderst til højre) har været igennem mange skader og uheld gennem sine unge år. Privatfoto/Rory Curtis
Rory Curtis (yderst til højre) har været igennem mange skader og uheld gennem sine unge år. Privatfoto/Rory Curtis

Rory Curtis kunne ikke huske, hvor eller hvem han var, da han i 2014 vågnede fra to ugers koma efter et forfærdeligt trafikuheld.

Men englænderen brillerede på flydende fransk trods sine minimale sprogkundskaber.

Det fortæller den tidligere Manchester United-spire i et større interview med BBC.

- Da min far hørte det, gik han i gang med at studere stamtræet, fortæller Rory Curtis.

Familien har ganske vist franske rødder i Normandiet tilbage i 1800-tallet, og Curtis selv havde fransk i skolen.

Men de egenskaber var glemt for længst og besynderligt er det, hvordan de pludselig var tilbage for fuld skrue, så selv sygeplejersken måtte høre, hvor i Frankrig, han var fra.

Da dengang 22-årige Curtis vågnede fra sit koma i 2014, troede han desuden for en stund, at han var den berømte skuespiller Matthew McConaughey, ligesom han til at startede med var overbevist om, at han var en dreng på 10-12 år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Rory Curtis var inde i varmen i Manchester Uniteds ungdomsafdeling for en kort bemærkning. Privatfoto/Rory Curtis
Rory Curtis var inde i varmen i Manchester Uniteds ungdomsafdeling for en kort bemærkning. Privatfoto/Rory Curtis

Fik at vide, han ikke ville gå igen
Curtis arbejdede som bygningsarbejder, da han en dag i silende regn kørte galt på vej til en opgave tilbage i 2014.

Brandmænd var 40 minutter om at redde den unge mand ud af vraget, efter han blandt andet var kørt ind i en lastbil.

Han blev lagt i koma på ulykkesstedet og udsigterne var ikke positive for ham. Lægerne måtte forberede familien på, at han nok ikke ville gå eller tale igen.

I dag er han frisk og rørig og det er da ikke første gang, Curtis slipper let fra dårligdomme.

Blandt andet slap han som 7-årig fra et meningitis-forløb med at skulle bære briller et år.

Se også: 12 minutters angreb på klubben

Før sit job i byggebranchen prøvede Curtis at gøre karriere som fodboldspiller.

Han var særdeles atletisk og som 13-årig fik selveste Manchester United øjnene op for englænderen til en amatør syv-mod-syv-kamp.

Storklubben fingerede en aftale med divisionsklubben Walsall, så Curtis kunne blive tæt på hjemmet i Birmingham, men så United havde mulighed for at hive ham ind før andre.

Her dannede han for en periode angrebsduo med Watford-stjernen Troy Deeney, inden en skade forpurrede karrieren.

Curtis nåede dog at træne lidt på storklubbens Carrington-akademi, før han havnede i Walsall.

Efterfølgende bød karrieren på semi-professionelle ophold, inden han var ude for ulykken.

Selvom englænderen fik at vide, han nok ikke ville gå igen, så var han tilbage for fuld styrke inden for et år.

I dag har han planer om at åbne en frisørsalon.

For nyligt kom det frem, at Premier League-klubberne kommer til at genstarte sæsonen den 17. juni, hvor to kampe ventes at blive afviklet.

Blandt andet med et stort opgør mellem Manchester City og Arsenal.

Se også: - Intet kan være værre

Se også: Sender alvorligt budskab

 

40 kommentarer
Vis kommentarer