Fyret af BBC efter grov kommentar

Fodboldeksperten Craig Ramage er færdig på BBC, efter han udtrykte sig racistisk om flere Derby-spillere

Craig Rampage har selv en fortid i Derby. Her er han i aktion for Notts County Foto: Mike Finn-Kelcey/Getty Images
Craig Rampage har selv en fortid i Derby. Her er han i aktion for Notts County Foto: Mike Finn-Kelcey/Getty Images

Craig Ramage spillede seks år af sin aktive karriere i Derby, men nu har en aldeles tåbelig kommentar om klubbens spillere fået ham fyret fra sit job som fodboldekspert på BBC.

Lørdag medvirkede han i en BBC-podcast om Derbys Championship-hold, og her fik han luftet sin holdning til en række af spillerne.

- Når jeg ser på det og ser på bestemte spillere - på deres kropssprog, fremtoning, måden de opfører sig, så føler jeg 'vent lige et øjeblik - han har brug for at komme ned på jorden.'

- Det vil jeg formentlig sige om alle de unge sorte fyre, lød kommentaren om Derby-spillerne.

Suspenderet omgående
Den bemærkning fik prompte BBC til at suspendere 49-årige Ramage og indlede en undersøgelse. Den tog ikke ret lang tid, for allerede søndag blev eksperten fyret på gråt papir.

-  Det var nogle fuldstændig uacceptable kommentarer, og vi vil ikke længere arbejde sammen med Craig, lyder det fra en talsperson i BBC ifølge Mirror.

Craig Ramages racistiske bemærkning skulle ifølge avisen have skabt vrede internt i Derbys trup, hvor der også er utilfredshed med, at Ingen af de øvrige medvirkende i podcasten umiddelbart reagerede på kommentaren.

Efter 1-1-kampen mod Huddersfield udtalte Derbys forsvarsspiller Max Lowe sig på vegne af klubbens spillere, hvor han kraftigt tog afstand fra Ramage og den manglende indgriben fra ekspertens kolleger.

Og hovedpersonen selv lagde sig da også fladt ned umiddelbart efter.

- Race er irrelevant i forhold til de udfordringer, som jeg diskuterede, og jeg fortryder inderligt, hvad jeg sagde. Jeg håber oprigtigt, at spillerne accepterer min undskyldning, skrev Ramage blandt andet på Twitter efterfølgende.

Max Lowe udtalte sig aldeles kritisk om Craig Ramage efter weekendens kamp. Foto: CRAIG BROUGH/Ritzau Scanpix
Max Lowe udtalte sig aldeles kritisk om Craig Ramage efter weekendens kamp. Foto: CRAIG BROUGH/Ritzau Scanpix
 

Se også: Skandaløse scener: Skrider efter sejrsmål

Se også: Chokerer mod Real Madrid

Briske var tæt på at blive assistent for selveste Pep Guardiola. Foto: DAVID KLEIN/Ritzau Scanpix Sport og Spil Afsløring: FCM-træner var tæt på Manchester City

41 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Sport