GIGA-bøde til tidligere United-manager for truende kommentar

Tidligere Manchester United-manager, David Moyes, er fredag blevet pålagt at betale en gigantisk bøde efter grov kommentar til kvindelig journalist ved en fodboldkamp i foråret

Man skal tale pænt til andre mennesker, især hvis man bliver filmet på tv.

Det har tidligere Manchester United- og Sunderland-manager David Moyes lært på den hårde måde.

Han er netop blevet tildelt en bøde på 30.000 pund, svarende til lidt over en kvart million danske kroner. Det skriver flere engelske medier, blandt andet BBC

Bøden er straf for, at Moyes ved en kamp 18 marts i år på hjemmebane med Sunderland, havde spillet 0-0 mod Burnley.

Eks-Sunderland-manageren blev efter kampen interviewet af den kvindelige journalist Vicki Sparks. Hun spørger, om han føler et ekstra pres, når klubbens ejer Ellis Short er på stadion. Moyes svarer 'nej', men efter interviewet siger han til hende, at 'hun måske får en lussing, selvom hun er en kvinde', og at hun skal være 'forsigtig' næste gang, hun besøger stadion.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Først blev hans hold slået ud af Premiere League. Nu har han en 30.000 punds bøde der ligger og venter. Foto: All Over Press/Paul Greenwood.
Først blev hans hold slået ud af Premiere League. Nu har han en 30.000 punds bøde der ligger og venter. Foto: All Over Press/Paul Greenwood.

Den 54-årige manager undskyldte efter episoden til Vicki Sparks på et pressemøde:

- Det blev sagt i kampen hede, og jeg fortryder inderligt de kommentarer, jeg kom med. Det er bestemt ikke sådan, jeg er som person, men jeg må acceptere min fejltagelse. Jeg har talt med BBC-journalisten, som har også har accepteret min undskyldning, sagde David Moyes dengang, men det hjalp ikke.

Det engelske fodboldforbund, FA, anklagede David Moyes for overtrædelse af fodboldloven, der forbyder uordentlig og/eller truende adfærd, som bringer spillet i miskredit.

Han er derfor fredag blevet dømt til at betale det svimlende beløb.

Moyes har også været træner i Everton og Real Sociedad. Han sagde op i Sunderland for blot tre uger siden.

4 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere