Av, av, av.
Der var så mange muligheder.
Crystal Palaces reservemålmand Jack Butland, der fik en sjælden chance fra start, kunne have losset bolden langt op på Millwalls banehalvdel, have sparket den op på tribunen eller endda have spillet en helt fri Joachim Andersen.
I stedet forsøgte den 28-årige englænder at drible i eget felt, men fik så skilt sig elendigt af med bolden.
Han sendte den lige i fødderne på hjemmeholdets Benik Afobe, der nemt kunne bringe Championship-klubben foran 1-0 i FA Cup-kampen mellem de to London-klubber på The Den.
Palace overvandt chokstarten og gik videre til fjerde runde med en 2-1-sejr.
Som så mange gange før er en af de første weekender i januar sat af til den traditionsrige pokalturnering.
Lørdag bliver der spillet 21 FA Cup-kampe. Thomas Franks Brentford skal blandt andre i aktion og møder Port Vale ude.
Fredag åbnede Swindon og Manchester City tredje runde af FA Cuppen. City vandt 4-1. Se alle mål her: