Højbjerg og co. i nedtur

Chelsea fører med 2-0 over Tottenham i Carabao Cup-semifinalen inden returopgøret i næste uge

Pierre-Emile Højbjerg og Tottenham kom på glatis mod bysbørnene Chelsea. Foto: Andy Rain/Ritzau Scanpix
Pierre-Emile Højbjerg og Tottenham kom på glatis mod bysbørnene Chelsea. Foto: Andy Rain/Ritzau Scanpix
Følg Engelsk fodbold

Chelsea har formidable muligheder for at indløse billet til Carabao Cup-finalen.

Onsdag vandt klubben på hjemmebane med 2-0 over Tottenham med Pierre-Emile Højbjerg i den første af to kampe i semifinalen.

Tottenham er derfor under stort pres, og det skal gå meget galt i returopgøret i næste uge, hvis ikke Chelseas holdbus kører til Wembley, når der er finale 27. februar.

Tottenham var især ved Chelseas 2-0-mål særdeles uheldig. Ben Davies kom modvilligt til at sende kuglen i eget net.

Pierre-Emile Højbjerg startede inde for Tottenham, mens Chelseas Andreas Christensen sad ude med en skade.

Romelu Lukaku var tilbage for Chelsea efter en uges tid med masser af uro omkring den belgiske angriber, som i et interview havde givet udtryk for sin utilfredshed med sin situation i Chelsea.

Han gjorde dog ikke meget væsen af sig i første halvleg.

Ugens hovedperson, Romelu Lukaku. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix
Ugens hovedperson, Romelu Lukaku. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix
 

Det gjorde til gengæld Chelsea, der var overlegen i de fleste af spillets facetter, og allerede efter fem minutter var der bingo.

Marcos Alonso opsnappede bolden efter en fejl i Tottenhams opspil og sendte en skarp dybdepasning af sted til Kai Havertz. Tyskeren sparkede bolden hårdt ind på Davinson Sanchez' fod, og forsvarsspilleren kunne ikke undgå at rette den i netmaskerne.

Da Chelsea kom på 2-0, var det Ben Davies, der spillede en uheldig rolle.

Hakim Ziyech svingede et frispark i feltet, hvor Japhet Tanganga headede bolden ind i hovedet på Davies, som intet kunne gøre for, at bolden strøg videre ind nettet.

Tottenham var markant bedre med efter pausen, men da først Chelsea havde taget toppen af presset, var det ikke svært for de blåklædte at udmanøvrere gæsterne.

Den evigt uskarpe angriber Timo Werner kunne have slået det sidste søm i Tottenham-kisten, da han efter 65 minutter var helt fri i udkanten af feltet. Tyskeren forsøgte at tippe bolden over Hugo Lloris, men mislykkedes.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?