I slagsmål på fem sekunder!

Manchester Uniteds Gary Neville mindes den unge Rooney som sin største udfordring i truppen. Gadedrengen var altid få sekunder væk fra et slagsmål uden for grønsværen

I sin tid i amerikanske DC United formåede Rooney en enkelt gang at blive anholdt for gadeuorden - i temmelig beruset tilstand. Foto: Politifoto
I sin tid i amerikanske DC United formåede Rooney en enkelt gang at blive anholdt for gadeuorden - i temmelig beruset tilstand. Foto: Politifoto

Den tidligere United-kaptajn Gary Neville blev i midtugen spurgt, hvem han havde mest bøvl med at håndtere som den voksne på holdet.

Og problembarnet over dem alle var ifølge klublegenden Wayne Rooney, som han beskrev som en god knægt - men uforudsigelig. Det skriver Daily Mail.

Den unge angriber var stadig teenager, da Neville blev overrakt anførerbindet i 2005, og der måtte tages drastiske midler i brug for at holde stortalentet væk fra ballade. Noget, der heller ikke lykkedes helt.

- Jeg elskede Wazza, han var en god knægt. Men når vi var ude, var han en smule uforudsigelig, fortæller den mangeårige kaptajn og England-back.

- Jeg fik vitterligt sat en vagt på ham. Jeg syntes altid, han blev et mål for folk, vi så i gaderne. Han var den, fans fra modstanderhold altid gik efter at tirre, indleder Neville, inden han fortsætter ud i en spøjs anekdote.

Uden at lyde for fordomsfuld kan man vel godt synes, at Rooney altid lignede typen, der ikke var bleg for at lade næverne snakke for sig.  Foto: AP
Uden at lyde for fordomsfuld kan man vel godt synes, at Rooney altid lignede typen, der ikke var bleg for at lade næverne snakke for sig. Foto: AP
 

Krævede konstant overvågning
Bataljen eller det, der var værre, lurede altid bare et øjeblik ude i fremtiden. Wayne Rooney, der startede sin karriere i Everton, voksede op i Liverpool-bydelen Croxteth.

En bydel, der i England ofte forbindes med kriminalitet og voldelige bander.

Det er givetvis den opvækst, der kom til udtryk i løbet af en episode i midten af 00'erne.

- Der var vagtskift mellem sikkerhedsvagterne. Det foregik på en titrinstrappe og varede kun få sekunder, fra den ene vagt havde forladt trappen i toppen, til den anden sikkerhedsvagt i bunden havde taget de fem trin op til Rooney, lyder historien.

- Men de fem trin op og ned var nok til, at Rooney kunne nå at ende i håndgemæng med en forbipasserende på midten af trappen. Han var blevet ladt alene i løbet af fem trin på en trappe!, fortæller Neville.

Wayne Rooney, som på mange måder ligner sindbilledet af den ærkebritiske gadedreng, har mildt sagt altid haft krudt i røven. Og af og til er det også næsten endt galt.

Gary Neville (bagerst 2. tv.) ved siden af en ung Ronaldo og bag en lige så ung Rooney i fejring af et mål i 2004. Gary Neville blev anfører året efter. Foto: AP
Gary Neville (bagerst 2. tv.) ved siden af en ung Ronaldo og bag en lige så ung Rooney i fejring af et mål i 2004. Gary Neville blev anfører året efter. Foto: AP

En brandert i Virginia endte i 2018 så heftigt, at den daværende DC United-angriber blev anholdt i lufthavnen. Han slap dog ud af politiets varetægt hurtigt efter at have betalt nogle for en mand med hans pengepung ret ubetydelige bøder på samlet lidt over 100 dollars.

Året inden havde spritkørsel kostet ham kørekortet i to år samt to ugers løn i Everton svarende til omkring 2.5 millioner kroner.

Mest husket vil han nok stadig blive som rekordmålscorer i både United med 253 mål i alle turneringer samt på det det engelske landshold med 53 af slagsen.

I dag spiller han i Derby County.

Se også: Engelsk og spansk fodbold forventer milliardtab

Se også: Skammelig jagt på Premier League-stjerner

38 kommentarer
Vis kommentarer