Ingen nåde: Storklubs markante straf står ved magt

Fifa fastholder den transferkarantæne, fodboldforbundet i februar idømte Chelsea.

Der er al mulig grund til trøst i Chelsea. Foto: Ritzau Scanpix
Der er al mulig grund til trøst i Chelsea. Foto: Ritzau Scanpix

Det forbud mod at købe nye spillere, som Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) har idømt den engelske klub Chelsea, står ved magt.

Ifølge nyhedsbureauet AP har Fifa afvist Chelseas appel. Dermed kan Premier League-klubben ikke skrive kontrakt med nye spillere i de kommende to transfervinduer.

Dommen skyldes, at Chelsea i 29 tilfælde har forbrudt sig mod reglerne om kontrakter med udenlandske spillere under 18 år. Ifølge Fifa har klubben også begået andre fejl i forbindelse med registrering af mindreårige spillere.

Chelsea nægter imidlertid at have gjort noget forkert. Klubben valgte tirsdag at anke afgørelsen med krav om, at karantænen bliver sat i bero, mens sagen er under behandling.

Det ønske har Fifa altså afvist. Dermed er der på nuværende tidspunkt ikke udsigt til, at der kommer nye spillere til den engelske topklub i de kommende transferperioder.

Chelsea har nu mulighed for at gå til Den Internationale Sportsdomstol (CAS) i håb om at få tilladelse til at købe spillere, mens sagen går sin gang.

4 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere