Jagtet af racister: Glæder mig til at droppe fodbolden

Tottenham-spilleren Danny Rose er godt rasende over måden, fodboldmyndighederne håndterer sager om racisme på, og backen glæder sig nu til pensionen

Danny Rose glæder sig til, at det hele er overstået. Foto: Andrew Yates, Ritzau Scanpix
Danny Rose glæder sig til, at det hele er overstået. Foto: Andrew Yates, Ritzau Scanpix

Danny Rose er i sin bedste fodboldalder. På det seneste har han fået godt med spilletid for sin klub Tottenham. Og på det engelske landshold er han blevet en del af manager Gareth Southgates unge og lovende kuld.

På trods af succesen lufter den 28-årige back nu sin store utilfredshed i de engelske medier. Rose bobler af foragt over for den måde, racisme bliver tacklet på i moderne fodbold.

- Jeg har fået nok af det. Lige nu er jeg indstillet på, at jeg har fem eller seks sæsoner tilbage. Jeg kan næsten ikke vente med at få dem overstået, når man tænker på, hvordan tingene udspiller sig i dag.

- Det fremstår ligegyldigt med de her sager, og så står vi tilbage med det. Det er i hvert fald den måde, jeg ser sagen på, siger Danny Rose ifølge Sky Sports.

Senest blev han og purunge Callum Hudson-Odoi udsat for abelyde, da det engelske landshold for et par uger siden kværnede Montenegro med 5-1 i Podgorica. Landsholdsstjernen Raheem Sterling italesatte problemerne efter kampen, mens Rose forblev tavs.

Raheem Sterlings kække modsvar til de racistiske Montenegro-tilhængere. Foto: Carl Recine, Ritzau Scanpix
Raheem Sterlings kække modsvar til de racistiske Montenegro-tilhængere. Foto: Carl Recine, Ritzau Scanpix
 

Bøder kan betales på bytur
For Tottenham-spilleren handler det særligt om, hvordan racisme bliver håndteret på organisatorisk niveau. Her er straffen komisk mild, mener han.

- Det er så trist. Når nationer slipper med bøder tilsvarende til det, jeg bruger på en aften i London, så giver det god mening. Når straffen er for mild...

UEFA's præsident, Aleksandar Ceferin, har efter skandalekampen reageret på det engelske fodboldforbunds (FA) klage og igangsat en disciplinærsag. Det skete dagen efter kampen, den 26. marts.

Engelske The Guardian skriver, at montenegrinerne sandsynligvis står foran at få lukket nogle sektioner af deres hjemmebane i resten af kvalifikationen frem mod EM-slutrunden i 2020.

Eksempler på racisme i europæisk topfodbold

 

1

Rose så rødt i Serbien

Efter slutfløjt i en U21-kvalifikationskamp fra 2012 mod Serbien blev Danny Rose udvist. Han fik nok af racistiske tilnærmelser og sparkede bolden efter tilskuerne. Det skulle han ikke have gjort, vurderede dommeren.

 

2

Chikane i Norditalien

Napolis krumtap Kadidou Koulibaly måtte finde sig i lidt af hvert, da man gæstede Inter i slutningen af 2018. Den senegalesiske forsvarsspiler var genstand for racistiske tilråb fra en gruppe Inter-fans, indtil det kogte over ti minutter før tid. Rødt kort til Koulibaly. 

 

3

- Din f*cking muslim

En West Ham-fan kunne ikke holde sig tilbage, da Liverpool-stjernen Mohamed Salah tog sig af et hjørnespark i en Premier League-kamp fra februar i år.

 

4

- Det er også din skyld

Leonardo Bonucci placerede delvist skylden hos sin unge holdkammerat Moise Kean, da han i weekenden blev udsat for racisme i udekampen mod Cagliari. Kean fejrede sin scoring ved at stille sig foran hjemmeholdets fans.

Endelig! Den danske skarpretter tilbage på tavlen efter scoringskrise. Foto: Peter Dejong, Ritzau Scanpix Holland - 5. apr. 2019 - kl. 10:58 Sur på VAR trods scoring: - En lortefornemmelse

Se også: Fastholder udvisning af FCK'er: 'Forsøger at snyde'

Mohamed Daramy sneg sig ind på en femteplads på listen  med sit mål mod Esbjerg. Foto: Jens Dresling/Polfoto Sport og Spil De 11 yngste målscorere i Superliga-historien

36 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere