Jublede vildt - men var det for tidligt?

Barnsley kan stadig ende som nedrykker i The Championship, hvis Wigan vinder appelsag

Så glade var Barnsley-spillerne efter sejren over Brentford. Men de kan stadig ende som de store tabere. Foto: Ritzau Scanpix.
Så glade var Barnsley-spillerne efter sejren over Brentford. Men de kan stadig ende som de store tabere. Foto: Ritzau Scanpix.

Sidste spilledag i Englands næstbedste fodboldrække blev en dramatisk forestilling.

West Bromwich Albion smed point mod QPR, men nappede alligevel den sidste direkte oprykningsplads foran Thomas Franks Brentford, fordi 'danskerklubben' på eget græs skuffede fælt med et 1-2 nederlag til Barnsley.

Læs mere om AGF's transferplaner her: AGF foran hektisk transfersommer

Og hold nu fast. Sejren betød, at Barnsley lige akkurat reddede livet, fordi klubben overhalede Wigan, som har fået fratrukket 12 point som følge af, at klubbens tidligere ejer, forretningsmanden Au Yeung Wai Kay, 1. juli valgte at sætte Wigan under administration uden nogen dybere forklaring.

Men måske er nedrykningsstriden i The Championship slet ikke slut endnu.

Og måske risikerer Barnsley med danske Mads Juel Andersen stadig at blive den store taber.

Fredag skrev BBC nemlig, Wigans kamp for overlevelse har fået nyt liv efter et virtuelt møde mellem Au Yeung Wai Kay og klubbens administratorer.

Det er ikke blevet oplyst, hvad der blev sagt på det timelange møde, men ifølge BBC gav den tidligere ejer for første gang svar på, hvorfor han traf den skæbnesvangre beslutning.

Om de svar kan give ny tyngde til den appel mod pointfratagelsen, som Wigan indleverede senere fredag, vides først. når der kommer svar i næste uge.

Åbner med minus 12 point
Imens må man bide negle i både Wigan og Barnsley.

Også Sheffield Wednesday er blevet frataget point.

Traditionsklubben må således indlede næste sæson med et minus på 12 point.

Det har Den Engelske Fodboldliga (EFL) fredag bestemt, efter at en uafhængig kommission har undersøgt mistænkelige forhold i klubbens økonomi.

Årsagen er, at Sheffield Wednesday har forbrudt sig mod regler om klubbernes økonomi og bæredygtighed.

Konkret bogførte klubben i regnskabet for 2018 profit fra salget af sin hjemmebane, Hillsborough, til klubbens ejer, Dejphon Chansir. Stadionet blev imidlertid først solgt i 2019.

EFL meddeler på sin hjemmeside, at Sheffield Wednesday ikke bliver dømt for anklager om bevidst at have tilbageholdt information i sagen.

Fantastiske Frank - Wembley venter

Kolossal nedtur